Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Kunst, Streetart og design-event: Samles under ét tag hos kendt møbelhus i Esbjerg

Af Camilla Thorenfeldt

I en spændende fusion af streetart og design inviterer Ingvard Christensen i Esbjerg i samarbejde med Galleri Grisk til et unikt kunstnerisk event.

Kunst, Streetart og design-event: Samles under ét tag hos kendt møbelhus i Esbjerg
Foto: Galleri Grisk

Over to dage vil butikken fyldes med kreativ energi, når de anerkendte streetart- og graffitikunstnere CMP ONE og SWET skaber originale værker på eksklusive designermøbler, og søndag, når kunstneren Peter Birk holder en inspirerende artist talk om sin rejse i graffitikunsten.

“Vi har allerede 60 malerier hængende i to møbelhuse hos Ingvard Christensen. Udover det har vi lavet to events i samarbejde med Ingvard Christensen, hvor vi kommer forbi to af deres møbelhuse. Og det første event i Aarhus var populært og vel besøgt, så vi glæder os til at besøge Esbjerg,” fortæller Per Bank, medejer af Galleri Grisk.

Og der er virkelig noget at se frem til over de to dage. Også butikschef hos Ingvard Christensen, Lars Fialla glæder sig.

“Jeg glæder mig rigtigt meget til at møde kunstnerne, høre deres spændende fortælling og ikke mindst at opleve dem live i butikken.

Vi har allerede en del kunst fra Galleri Grisk på væggene, som vores kunder kan opleve, når de besøger vores møbelhus, men vi kan kun opfordre til også at komme herud 30. november og 1. december, hvor SWET og CMP ONE maler på designmøbler i butikken, og Peter Birk fortæller sin spændende historie.

Så jeg håber, at der kommer mange kunder forbi, som kan opleve disse verdenskendte kunstnere live,” fortæller Lars Fialla.

Kunst, Streetart og design-event: Samles under ét tag hos kendt møbelhus i Esbjerg
Foto: Galleri Grisk

Unikke udsmykninger på designermøbler med CMP ONE og SWET

Lørdagens program er en sjælden mulighed for at opleve to af streetartens mest markante figurer, CMP ONE og SWET, live i aktion.

Begge kunstnere er kendt internationalt for deres unikke stil og evne til at kombinere graffitiens rå energi med præcision og æstetik.

“De to navne er jo noget af de vildeste når vi taler grafitti og streetart. De er verdenskendte og legendariske, vi er meget glade for at de er med her,” fortæller Per Bank.

De vil hver især udføre unikke udsmykninger direkte på udvalgte designermøbler, og besøgende kan følge med fra start til slut i denne kreative proces.

Dette er en oplagt chance for alle med en forkærlighed for moderne kunst og design at se, hvordan graffitiens dynamiske udtryk kan forenes med møblernes elegante linjer og kvalitetsmaterialer.

Kunst, Streetart og design-event: Samles under ét tag hos kendt møbelhus i Esbjerg
Foto: Galleri Grisk

Artist Talk: Peter Birks rejse i graffitikunstens verden

Søndag tager Peter Birk, en anden betydningsfuld stemme inden for graffitikunst, scenen til en dybdegående artist talk.

Peter Birk vil dele historien om sin personlige udvikling som kunstner, sine oplevelser i streetart-miljøet og sin rejse fra den lokale graffitiscene til international anerkendelse.

Hans fortælling byder på et indblik i både de udfordringer og de kreative muligheder, der følger med en karriere inden for den ofte kontroversielle graffiti-kultur.

Gennem hans erfaringer og refleksioner får publikum mulighed for at forstå de motiver og tanker, der ligger bag hans værker og udviklingen af graffiti som kunstform.

Kunst, Streetart og design-event: Samles under ét tag hos kendt møbelhus i Esbjerg
Foto: Galleri Grisk

Kunst, design og streetart samlet under ét tag

Dette weekendarrangement hos Ingvard Christensen giver kunstinteresserede, designelskere og nysgerrige sjæle mulighed for at opleve, hvordan streetart og design kan inspirere og udfordre hinanden. Arrangementet kombinerer live-kunst, spændende samtaler og muligheden for at se high-end design på en helt ny måde. Det er en sjælden chance for at få et indblik i kunstnernes arbejdsproces og deres personlige historier, som normalt kun ses på lærred eller vægge verden over.

Eventet er gratis og åbent for alle og butikschef Lars Fialla håber at se en masse interesserede, der har lyst til at kigge forbi og ved der en masse de skal glæde sig til, for det gør han selv.

“De skal glæde sig til at høre Peter Birks fascinerende historie. Han kommer omkring sine personlige oplevelser i kunstnermiljøet og ikke mindst hvordan han arbejder med kunst.

Han arbejder ofte i gentagende motiver med f.eks. ornamentik og elementer som krukker, sejlskibe og måner.

Derudover skal de også glæde sig til at opleve CMP ONE & SWET male på vægge og møbler. Det bliver spændende at se, hvordan de kan forene kunst og designmøbler,” slutter Lars Fialla.

Hvem: Invard Christensen og Galleri Grisk

Hvor: Storstrømsvej 2, 6715 Esbjerg N

Hvornår: 30. november klokken 10.00-14.00 og 1. december klokken 11.00-15.00

Kunst, Streetart og design-event: Samles under ét tag hos kendt møbelhus i Esbjerg
Foto: Ingvard Christensen

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien