Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Lagkage på glas:  Kaffebar fejrer 30 års fødselsdag

espresso-house-birthday-cake-1200x720-1-1024x614

Der er lagt op til både søde fristelser og fejring i kopform hos Espresso House, der i år kan fejre 30-års jubilæum.

I den anledning har kaffekæden lanceret en helt ny serie af kolde drikke inspireret af klassiske fødselsdagsdesserter, og vi kunne selvfølgelig ikke lade være med at tage forbi butikken i Kongensgade i Esbjerg for at smage dem.

Her er der skruet op for både sødme, cremethed og det visuelle udtryk, med flødeskum, dessertnoter og farver, der leder tankerne hen på lagkage, glasur og fejring.

Men hvordan smager de så i virkeligheden?

Birthday Cake Frapino – flydende lagkage på glas

Den mest iøjnefaldende af de tre er uden tvivl Birthday Cake Frapino.

Den serveres iskold, cremet og med en tydelig dessertprofil, der straks sender tankerne i retning af fødselsdagskage.

Drikken er bygget op omkring smagen af rubychokolade, en type chokolade med en let syrlig og bæragtig karakter, som adskiller sig fra både mørk, lys og hvid chokolade.

Det giver en spændende bund, som toppes med flødeskum og fuldender det “kage-i-et-glas”-udtryk, Espresso House går efter.

Smagsmæssigt er den klart den sødeste og mest dessertagtige af de tre. Den er fyldig, rund og cremet.

Til gengæld rammer den præcist, hvis du har en sød tand og ingen hang til dårlig samvittighed.

Vælg den i stedet for en dessert.

Birthday Cake Iced Matcha – grøn balance mellem sødt og bittert

Hvor Frapinoen går all-in på dessert, er Birthday Cake Iced Matcha et mere balanceret bud – og måske den mest overraskende i serien.

Her får den klassiske, grønne matcha lov til at danne base, blandet med mælk og en mild, sød “birthday cake”-note.

Matcha kan for nogen være en lidt græsagtigt smag, med sin karakteristiske, let bitre smag.

Men i denne version er den rundet af og gjort mere tilgængelig. Sødmen spiller godt op imod matchaens friskhed, og resultatet er en drik, der føles både let og lækker på samme tid.

Drikken er trefarvet og virkelig pæn i glasset, med grøn matcha, mælk og enten mangosirup eller jordbærsirup.

Er du til matcha, så er det her et klar go.

Det er nok den variant, der vil overraske flest, især hvis man normalt ikke vælger matcha.

Birthday Cake Iced Latte – klassisk iskaffe med festlige noter

Den sidste i rækken er Birthday Cake Iced Latte, som ligger tættest på det, de fleste allerede kender fra kaffekortet.

Her er udgangspunktet en klassisk iskaffe med espresso og mælk, der har fået selskab af en sød rød jordbærsirup og med dessertinspirerede smagsnuancer, der giver den et mere festligt udtryk.

Smagen er sød, men mere afdæmpet end i Frapinoen.

Kaffen får lov at fylde mere, og det gør den til det oplagte valg, hvis man gerne vil prøve serien uden at bevæge sig alt for langt væk fra sin normale kaffe.

Det er med andre ord den mest “hverdagsvenlige” af de tre, bare i en lidt mere festlig udgave.

De tre Birthday Cake-drinks er landet i butikkerne og fås kun i en begrænset periode.

Det gør dem til en oplagt undskyldning for at kigge forbi, hvad enten man er til det søde, det grønne eller det klassiske.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.