Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Langt om længe: Nu kan alle få Rejsekortet som app

Af Redaktionen

Du spurter efter bussen, og når den kun lige. Men i det øjeblik du tager din hånd i lommen, ved du godt, at du har dummet dig. Du har glemt dit rejsekort. Igen.

Men nu er hjælpen nær.

I dag åbner rejsekort-appen nemlig op for, at alle danskere over 18 år kan bruge den.

Det skriver DR.

Småfejl i appen er rettet

Tilbage i april blev der åbnet en betaversion for et begrænset antal brugere, og dengang medfødte det en del diskussion.

Bl.a. fordi, at iPhone-brugere skulle give appen tilladelse til at kunne spore deres lokalitet hele tiden. Selv når appen ikke var i brug.

Kundedirektør hos Rejsekortet, Jens Willars, forsikrer dog overfor DR, at småfejl i appen nu er rettet siden betaversionen, og at Rejsekortet kun indsamler kunders rejsedata, fra de tjekker ind, til de er tjekket ud.

Med rejsekort-appen rullet bredt ud er det med tiden planen, at det fysiske Rejsekort skal udfases.

Men det sker ikke, før der er et alternativ til de rejsende, som ikke kan bruge appen, forsikrer Jens Willars overfor DR.

Giver en venlig reminder

Appens lancering kommer, efter selskabet bag Rejsekort sidste år indgik en aftale med en leverandør om at udvikle et Rejsekort som en app-løsning.

Med Rejsekort som app skal de rejsende checke ind via appen, inden de påbegynder rejsen, og checke ud, når rejsen er afsluttet.

De rejsende behøver ikke længere at foretage et ekstra check ind, når der skiftes mellem transportmidler på en rejse. Samtidig vil de rejsende blive hjulpet til at huske check ud ved at modtage en notifikation på telefonen. 

”I vores kundeundersøgelser har det fysiske check ind og check ud været fremhævet som nogle af de største ulemper ved det nuværende Rejsekort.

Det løser vi nu med en check ind og -ud-løsning på mobilen,” fortæller Kasper A. Schmidt, adm. direktør i Rejsekort & Rejseplan A/S.

Den nye app er både genial, hvis du har glemt dit rejsekort derhjemme, men også hvis du er en af dem, der altid glemmer at checke ud.

Appen minder dig nemlig om at checke ud, når din rejse er slut. Samtidig registrerer den helt automatisk, om din rejse foregår med bus eller tog, og hvor du står på og står af.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien