Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Livemusik og pandekager: Du føler dig hjemme når Bluesette åbner i nye lokaler

Af Cecilie Winther Christiansen
Anja og Mads Anderskouv. Foto: MigogEsbjerg
Anja og Mads Anderskouv. Foto: MigogEsbjerg

Lørdag den 30. november åbner Bluesette igen dørene og denne gang i Jyllandsgade 30.

Det er familien Lyberth Anderskouv, der står bag, og når du træder ind ad den flotte hoveddør, bliver du med det samme ramt af stemningen, som føles hjemme og rart. Med genbrugsmøbler, farverige malerier på væggene, lidt julepynt i vinduerne og et klaver og guitar hængene på væggen er det som om, at familien byder dig indenfor i deres hjem, hvor alle bare skal have det rart.

Vi har været forbi og tale med Anja Lyberth Anderskouv og Mads Anderskouv, der var i gang med at gøre klar i baren. For nu på lørdag åbner de nemlig dørene, og der er stadig meget, der skal klargøres frem mod åbningen.

Bygningen hvor der snart kommer logoer op på facaden med “Blusette” og “Xperimentet” har de lejet gennem E. Bank Lauridsen og de har taget hensyn til nogle specielle ønsker, så det kunne lade sig gøre, at flytte ind i lokalerne.

Måske du kender Bluesette fra Streetfood eller da de lå nede i Kirkegade? Det kan også være du har haft besøg af deres foodtruck? De laver lækre kvalitets madpandekager, og de sørger for, at der altid er en mulighed til allergikere.

“Jeg er selv multiallergiker, så det er meget vigtigt for mig, at man ved, at vi altid kan sørge for, at alle kan få mad her. Allergier har jeg altid gerne ville tage hensyn til. Det er vigtigt, at alle kan finde noget, de har lyst til, og som passer til ens behov, uanset om man er kødspiser, veganer eller har allergier. Vi har fokus på gode råvarer og pandekager for enhver smag, uanset om man er til det sunde eller det syndige,” fortæller Anja Lyberth Anderskouv, der er en af indehaverne ved Bluesette.

Livemusik og pandekager: Du føler dig hjemme når Bluesette åbner i nye lokaler
Privatfoto: Bluesette

Livemusik, lækkert mad og tillid

I huset i Jyllandsgade er der tre etager. Når man træder ind af hovedindgangen, skal man op ad trapper, og så er der plads til 50-60 personer. Her er baren også, og hvis du går ned i kælderen, er der omkring 10 siddepladser, hvor der også er gjort plads til børn. Om sommeren vil deres nybyggede terrasse også blive taget i brug.

“Jeg håber, at mødre og fædre har det okay med at stille barnevognen her udenfor og så tage de 5 trin ned og så gå ind ad bagindgangen for at være her. Vi har gjort plads til børnene, og der er også en behagelig stol, hvis nogen skal amme. Det er desværre ikke muligt at komme herind med hverken barnevogn eller kørestol, da der enten er trin op eller ned,” fortæller Anja Lyberth Anderskouv.

Hvis man går helt op på første sal, vil foreningen Xperimentet være, hvor der kommer til at være yoga, meditation, fri dans og meget mere, men det kan man se mere om på deres hjemmeside. Det er Anja’s søter Mia Lyberth, der står for den.

Livemusik og pandekager: Du føler dig hjemme når Bluesette åbner i nye lokaler
Små stole til børn, tegnesager og der er også sat små tavler op til dem. Foto: MigogEsbjerg

Men der, hvor Bluesette er, vil fokus være på livemusik og pandekager og tillid til gæster. I et vindue vil der nemlig komme en skænk-selv-vinbar med husets rød- og hvidvine, hvor gæsterne selv skal hælde op og sørge for at betale via mobilepay. Derudover er der også et køleskab med blandt andet sodavand og saft i, hvor det også er selvbetjening. Det samme koncept kører de med deres kaffe- og tebar. Indtil videre har de 14 forskellige slags te, og de er i gang med at afprøve, hvilken kaffe de vil have til deres stempelkaffe. Men de regner med to forskellige salgs.

“Vi kommer til at lave en lille markering på vinglassene, så vores gæster kan se, hvortil de må hælde. Hvis de ønsker noget af de dyrere vine, bobler, øl eller at bestille noget at spise, så står vi naturligvis klar i baren. Hvis de gerne vil have en kop kaffe eller te, tager man bare et krus fra væggen og hælder op fra vores samovar, så vandet altid er 80 grader varmt. Vandet er også renset. Vi får en vandrenser på vandhanen, så vi er sikker på, at vandet er helt rent,” fortæller Anja.

Som tidligere nævnt, emmer stedet af hygge, og da vi var forbi spillede Anja og Mads’ søn, Nuka, også lidt på klaveret. For Mads og de to yngste børn har nemlig et familieband – Aviaja og band.

Aviaja betyder “Lille solstråle” på grønlandsk, og det er ikke bare et tilfældigt navn. Anja er nemlig født og opvokset i Grønland og 1983 flyttede de til Danmark, så de har taget det grønlandske til sig og videreført i familiebandet.

For ved Bluesette vil der være en masse livemusik, hvor blandt andet familiebandet vil spille.

Livemusik og pandekager: Du føler dig hjemme når Bluesette åbner i nye lokaler
Madpandekage ved Bluesette. Foto: Bluesette

Åbningsfest lørdag

Når Bluesette åbner igen og med dobbelt så meget plads, som de havde i Kirkegade, bliver det med bobler, pandekage-pindemadder, fadøl og livemusik.

De åbner lørdag den 30. november klokken 14.00, hvor der vil være bobler. Herefter vil der klokken 14.30 være velkomst og information om huset, hvor der også vil blive talt om Xperimentet. Klokken 14.45 vil der blive serveret pandekage-pindemadder, fadøl og der vil naturligvis være livemusik. Her vil deres datter Aviaja Lyberth og Kristian Hybel spille, samt An Currachán og Natasscha Estrup og Tanni Christine.

Når klokken bliver fire, vil der være afslutning på åbningsreceptionen, og baren åbnes ved Bluesette. Fra klokken fem åbner køkkenet, og man kan atter blive glad i maven af Bluesettes madpandekager, om det skal være de sunde eller de syndige er op til en selv.

Allerede nu er de fleste borde dog reserveret, så ønsker du et bord til efter klokken fem, så er en bordreservation nødvendig.

Hvad: Bluesette åbner

Hvor: Jyllandsgade 30, 6700 Esbjerg

Hvornår: Lørdag den 30. november kl. 14.00

Læs mere her

Livemusik og pandekager: Du føler dig hjemme når Bluesette åbner i nye lokaler
Det er her i Jyllandsgade 30, at Bluesette og Xperimentet åbner lørdag d. 30. november. Foto: MigogEsbjerg

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien