Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Livreddernes klare advarsel: Glemmer du dette, kan det gå galt på stranden

Foto: TrygFonden Kystlivredning
Foto: TrygFonden Kystlivredning

Varmen er på vej til Danmark, og det får landets livreddere til at sende en klar opfordring til alle strandgæster.

Tag rigeligt med væske med i strandtasken, det kan være afgørende for sikkerheden, hvis du skal i vandet.

Varmen rammer Danmark

Store dele af Europa har i de seneste uger været ramt af hedebølger med temperaturer over 40 grader.

Herhjemme bliver det knap så ekstremt, men meteorologerne forventer stadig høje temperaturer i de kommende dage.

Det betyder, at mange vil søge mod kysten for at nyde solen og en frisk dukkert.

Ifølge kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning, Anders Myrhøj, er det vigtigt at tænke på væske, inden man tager af sted.

“Får du for lidt væske i varmen, bliver du dehydreret og afkræftet, og sker det i vandet, kan det skabe en farlig situation. Tag derfor godt med vand med i strandtasken og suppler gerne med noget sukkerholdigt som saft, juice eller sodavand. Det er også vigtigt at få spist, selvom du i varmen måske ikke føler dig sulten” siger han.

Søg skygge og beskyt huden

Foruden at drikke nok er det vigtigt at beskytte sig mod solen.

“Smør godt med solcreme på og tag en pause fra solen indimellem, for eksempel under en parasol eller ved at gå en tur op til ishuset, så du kan køle lidt af. Særligt midt på dagen, hvor det er varmest, skal du passe på” siger Anders Myrhøj.

Bad, hvor livredderne kan se dig

Livredderne håber, at mange vil finde vej til stranden i de kommende dage.

De opfordrer til, at folk spreder sig på hele stranden, men vælger at bade mellem de rød-gule flag, hvor livreddere holder konstant øje med vandet.

“Vi er klar til at passe på gæsterne, og vi anbefaler klart, at man bader, hvor vi kan se, hvad der sker” siger Anders Myrhøj.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.