Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Livsfarlig genvej: Unge krydser stadig skinnerne

669678379_27416272244640088_4359214314437567795_n-768x1024
Foto: Lokomotivføren

Toget er på vej ind mod perronen i Bramming en forårsaften i april. Hornet lyder, bremsen er allerede i gang, og pludselig løber en flok unge piger over skinnerne foran toget.

Situationen ender uden ulykker, men efterfølgende deler en lokomotivfører et opråb på Facebook, hvor han sætter ord på, hvor tæt det var på at gå galt.

Episoden har igen sat fokus på et problem, som lokale i Bramming har kæmpet med i årevis, og som nu er blevet taget op med Banedanmark.

Livsfarlig genvej: Unge krydser stadig skinnerne
Foto: Redaktionen

Tæt på en tragedie på skinnerne

I opslaget beskriver lokomotivføreren, hvordan pigerne løb direkte ud foran toget i den vestlige ende af Bramming Station.

Han var allerede i gang med at bremse, da han skulle standse ved perronen.

“De sætter i løb da jeg tuder med hornet og kommer heldigvis over begge spor uden at blive ramt”

Efterfølgende fortsatte de langs sporet, grinende og smilende, hvilket ifølge lokomotivføreren understreger på Facebook, hvor lidt de var klar over alvoren.

“I aner slet ikke hvor heldige I er stadig at være i live”

Ifølge lokale kræfter er episoden langt fra enestående.

Kaj Emil, der er formand for støtteforeningen Banegårdens Venner, forklarer, at det er noget, man har set i mange år.

“Det er noget, der har stået på i lang tid tilbage i historien”

Han peger på, at det sker ofte omkring stationen, hvor nogle vælger at krydse skinnerne ulovligt.

En af forklaringerne er ifølge Kaj Emil, at det ganske enkelt er en genvej.

“Der er jo ikke nogen, der går 800 meter, hvis de kan nøjes med at løbe 75 meter”

Den korte distance frister, selvom det er livsfarligt. Mange vurderer selv situationen og tager chancen.

“Man kan se det på folk. De kigger lige, om der er nogen, og så gør de det”

Netop bekymringen for, at en ulykke før eller siden vil ske, har fået Banegårdens Venner til at handle.

I denne uge har foreningen sammen med Esbjerg Kommune været til møde med Banedanmark.

Her blev problematikken lagt åbent frem, og ifølge Kaj Emil blev mødet taget seriøst.

“Vi syntes, det var på tide, at man gjorde noget”

Han oplever, at der blev lyttet, og at dialogen var konstruktiv.

“De lyttede til os, og vi får svar i løbet af kort tid”

Samtidig understreger han, at processen ikke er enkel, og at der er mange hensyn og regler, der spiller ind.

En af de løsninger, der blev drøftet, er etableringen af en tunnel under skinnerne, så man kan krydse sikkert uden at skulle tage den lange omvej.

Ifølge Kaj Emil er der allerede arbejdet med konkrete skitser.

“Der skal støbes sådan en tunnel på omkring 13 meter”

Han vurderer, at projektet kan blive en realitet, men det kræver både finansiering og politiske beslutninger.

“Jeg har det, der hedder behersket optimisme”

Samtidig peger han på, at ansvaret for en løsning ligger hos flere parter, herunder Banedanmark, kommunen og andre aktører.

Indtil en løsning er på plads, er bekymringen stadig den samme blandt de lokale. For konsekvenserne kan være fatale, både for dem, der krydser skinnerne, og for lokomotivførerne.

“De sidder dybest set uskyldige”

For Banegårdens Venner handler det nu om at holde fokus på problemet og fortsætte dialogen.

“Vi har ikke tænkt os at stoppe”

Samtidig står lokomotivførerens opråb tilbage som en påmindelse om, hvor lidt der skal til, før en hverdagssituation kan udvikle sig til en tragedie.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.