Livsværk må lukke: Michael kæmper med sygdom og må lukke virksomheden

Lyset falder blødt gennem de store ruder på Vardevej. Udenfor ligger frosten på fliserne som et tyndt lag glas, og indenfor er alt, som det plejer at være.

Sofaerne står pænt på rad, tæpperne er rullet op, og lamperne spreder et varmt skær i udstillingen. Der dufter svagt af træ, ny tekstil og kaffe fra baglokalet, hvor Marianne har sat en kande over.

Sådan har der duftet i næsten tyve år på denne adresse, og i mere end tre årtier i Bramming.

For Bolig og Tæppegården er ikke bare en butik. Det er et livsværk, skabt og drevet af Michael og Marianne Jakobsen.

Et sted, hvor kunder og ejere kender hinanden ved navn, og hvor handelen altid er blevet fulgt af en snak, et smil og et fast håndtryk.

Men nu nærmer historien sig sin afslutning.

Michael er uhelbredeligt syg af kræft, og kræfterne rækker ikke længere til at drive virksomheden videre.

“Vi har ikke drømt om at holde op, hvis ikke jeg var blevet syg. Men når det nu er sådan, vil jeg gerne have, at folk ved hvorfor. Vi vil ikke have, at nogen tror, vi er gået konkurs, for det er vi ikke. Vi stopper, fordi jeg ikke længere kan holde til det.”

ET LIVSVÆRK I BRAMMING

Historien begyndte i 1991 på den modsatte side af Vardevej, hvor Michael og Marianne åbnede en lille forretning med tæpper og gulve.

I starten bestod sortimentet af væg til væg tæpper, som Tæppegården leverede og lagde hos kunderne. Men da Bramming mistede deres lokale møbelforretning, besluttede de at udvide.

De mente, at der manglede en møbelforretning. Derfor greb de chancen for byggede nyt i 2005. De flyttede over på den anden side af Vardevej og her er de stadig den dag i dag.

“Da vi fik chancen for at bygge nyt, greb vi den. Vi troede på, at byen stadig havde brug for sådan et sted.”

Det blev et moderne møbel- og tæppehus på Vardevej, hvor de siden har solgt alt fra sofaer og senge til gardiner, lamper, brugskunst og malerier.

EN BUTIK BYGGET PÅ TILLID OG SERVICE

Hos Bolig og Tæppegården har service og tillid altid været kernen.

Mange kunder er kommet igen gennem generationer, og butikken har været kendt for nærvær, tid og oprigtighed.

“Vi har handlet med tre generationer i nogle familier. Kunderne kender os, og vi kender dem. Vi tager os tid til folk og sørger for, at alt fungerer, når vi kører igen. Vi leverer, pakker ud, samler møblerne og tager affaldet med. Det er gammeldags service, men det er sådan, vi mener, man driver butik.”

Som en del af kæden Hjemme Hos har de haft adgang til et bredt udvalg fra flere danske fabrikanter, men de har aldrig været som de store kæder.

Hos Michael og Marianne har man altid mødt de samme ansigter og den samme stemning.

MANDEN DER ALDRIG SVIGTEDE

En vigtig del af historien handler om Per Kromand, der har været en del af butikken i over 30 år.

Han har stået side om side med Michael og Marianne i medgang og modgang og er blevet et kendt ansigt for de fleste kunder.

“Per har været hos os i 31 år. Han har været vores højre hånd, vores ven og en del af familien. Når jeg har haft det skidt, har han bare sagt, at det klarer jeg. Han har taget ekstra vagter, kørt varer ud og gjort alt det, der skulle til. Ham kan vi ikke rose nok.”

Mange kunder spørger efter ham, før de spørger efter priser eller modeller, og Michael smiler, når han fortæller det.

“Han kender folk lige så godt som vi gør. Mange af vores kunder spørger, om Per er der i dag, og det siger alt. Han er lige så meget en del af butikken, som vi selv er.”

DA SYGDOMMEN ÆNDREDE ALT

For fire år siden fik Michael konstateret uhelbredelig kræft.

Han har været igennem lange behandlingsforløb, men sygdommen kan ikke helbredes.

“Jeg har kæmpet godt, synes jeg selv, men jeg har nu måttet erkende, at det ikke gik mere. Det har været bedre at have noget at rive i end at sidde hjemme og have ondt af mig selv. Men nu siger kroppen fra.”

Han taler roligt om forløbet, men der er en tyngde i stemmen.

“Det vigtigste for mig er, at folk forstår, hvorfor vi stopper. Jeg skylder vores kunder at være ærlig om det.”

EN BESLUTNING TAGET MED HJERTET

At lukke virksomheden har været en tung beslutning.

Michael og Marianne har tænkt sig godt om, og ærligheden over for kunderne har været det vigtigste.

“Vi har haft loyale kunder gennem alle årene, og det betyder meget for os at forklare, at vi ikke lukker, fordi det går dårligt. Vi lukker, fordi jeg ikke kan mere. Det er vemodigt, men det er en beslutning taget med hjertet.”

Han kigger ud over butikken, hvor møblerne står klar som altid.

“Jeg ved godt, jeg kommer til at fælde en tåre, når jeg lukker døren for sidste gang. Det kan ikke være anderledes.”

DET SIDSTE KAPITEL

Lørdag den 13. december lukkede de ned, så juleferien kunne indfinde sig. Derefter skal der gøres klar til ophørsudsalget, som begynder fredag den 2. januar klokken 10.

Bygningen på Vardevej er sat til salg, og fremtiden afhænger af, hvor hurtigt varerne bliver solgt.

Michael mener selv, at det kan vare op til to måneder, før det hele er solgt.

“Der er ingen fast tidshorisont. Når der ikke er flere varer, så er der ikke flere varer. Vi håber bare, at folk kommer forbi og støtter os en sidste gang. Der er stadig mange gode møbler på lager, og vi vil gerne slutte ordentligt af.”

Indehaveren slår dog fast, at kunder der allerede har lagt en eller flere ordrer, får deres varer til det aftalte tidspunkt, selvom der nu bliver lukket ned for virksomheden.

Michael lægger hænderne på bordpladen og trækker vejret dybt.

“Vi har haft et godt liv med det her. Og vi er taknemmelige for hver eneste kunde, der har valgt at handle hos os.”

ET NYT KAPITEL VENTER

De fem børnebørn fylder allerede meget i deres liv. Nu skal tiden bruges på dem og på at nyde de stille dage sammen.

“Vi vil gerne se dem meget mere. Vi ved godt, at der kommer en tid, hvor de får travlt med deres eget, så vi vil gerne nyde den tid, vi har med dem nu. Og måske tage lidt oftere til vores hus i Spanien. Vi bliver ikke dem, der bor der i flere måneder.”

Michael smiler, da han siger det.

“Jeg håber, vi får lov til at nyde de år, der er tilbage, uden stress og uden dårlig samvittighed. Vi har haft et godt liv, og nu skal vi have det godt på en anden måde.”

TAKNEMLIGHED OG VEMOD

De sidste måneder har været præget af refleksion.

Både taknemmeligheden og vemodet fylder meget, når de taler om alt det, der snart er fortid.

“Det bliver vemodigt, selvfølgelig gør det det. Men vi har besluttet, at når nu det er sådan, skal vi også leve beslutningen fuldt ud. Vi skal ikke gå og ærgre os. Vi skal være glade for alt det, vi har haft.”

Marianne ser frem til en hverdag uden faste åbningstider og travle weekender.

“Jeg glæder mig til de morgener, hvor vi bare kan sidde med kaffen og ikke have travlt. Og så skal vi ud og se mere til vores børnebørn. Det har vi blandet andet ikke haft så meget tid til før. Det er det, der betyder noget nu.”

ET LIV I BALANCE

Efter næsten fire årtier som selvstændige ser Michael og Marianne tilbage på et liv, hvor arbejdet og fritiden har hængt uløseligt sammen. Nu er det tid til at give slip og nyde dagene, som de kommer.

“Jeg kender ikke selv tidshorisonten på sygdommen. Men jeg håber, vi får lov at nyde tiden sammen. Jeg har indstillet mig på, at det skal være sådan. Nu handler det om at få det bedste ud af hver dag, og det er jeg klar til.”

Marianne læner sig let mod ham og smiler.

“Vi har haft et godt liv sammen her i forretningen. Og det skal vi fortsætte med, bare på en anden måde, afslutter hun.”