Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Løb for en god sag: Klovneløb kommer til Esbjerg

Klovneloeb-
Foto: Danske Hospitalsklovne

I byer over hele landet bliver der i løbet af foråret og sommeren afholdt det såkaldte Klovneløb, hvor deltagere tager røde næser på og løber for en god sag.

Formålet med Klovneløbet er at samle penge ind til Danske Hospitalsklovne.

Som noget nyt kommer løbet i år også til Esbjerg.

“Det er vigtigt at hjælpe, hvor man kan. Jeg har selv to børn, der er sunde og raske, men jeg har hørt fra flere, hvordan hospitalsklovnene skaber glæde hos børn, der står i en svær situation,” fortæller Dorthe Thorenfeldt, der arrangerer Klovneløb i Esbjerg.

Det er forskelligt fra by til by, hvornår Klovneløbet afvikles. I Esbjerg finder løbet sted 30. august i Vognsbølparken.

Alle kan være med

De seneste 13 år har Klovneløb vokset sig større med flere lokale løb, flere deltagere og stigende støtte.

I år bliver der holdt Klovneløb 98 steder i Danmark.

Ribe har i flere år været vært for løbet, og i år er Esbjerg også med.

“Jeg fik en mail om, at de søgte arrangører til løbet i Esbjerg, og jeg synes, det er en vigtig sag, så jeg var hurtig til at melde mig,” siger Dorthe Thorenfeldt.

Hvad programmet for dagen kommer til at byde på, er ikke på plads endnu. Men det er sikkert, at der kommer til at være et løb rundt i Vognsbølparken med distancer på både 1,5 kilometer og 3 kilometer.

Når Klovneløbet afholdes, handler det ikke om at komme først, da det er vigtigt, at alle kan deltage.

“Det er et løb, hvor alle kan være med, og det gælder alle lige fra de helt små til dem, der bruger rollator. Vi håber, at det bliver en hyggelig dag i Vognsbølparken, hvor der også vil være hygge efter selve løbet,” siger Dorthe Thorenfeldt.

Det koster 80 kroner at deltage, og pengene går til Danske Hospitalsklovne og deres arbejde for syge og sårbare børn.

I 2024 samlede Klovneløb på landsplan 1,8 millioner kroner ind.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.