Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Det sker Annonce

Vild festdag i Bramming: Tøser, Tøsedrenge og tivoli

Foto: Bramming Byfest
Foto: Bramming Byfest

Lørdag den 2. august kulminerer Bramming Byfest med en dag, der spænder fra morgenens markedsstemning til nattens dansegulv.

Det er en dag, hvor hele byen summer af liv – og hvor især ét arrangement allerede nu vækker begejstring: damefrokosten i festteltet.

”Damefrokosten blev en kæmpe succes sidste år, så den gentager vi selvfølgelig. I år er der endda lidt flere billetter til salg ,” fortæller Line Morsø fra styregruppen, som står bag arrangementet. Og der er god grund til forventning.

Med mad leveret af Krææs i Varde, musikalsk underholdning fra Popnitz og en lodtrækning med overraskende præmier, bliver eftermiddagen en fest i sig selv.

Vild festdag i Bramming: Tøser, Tøsedrenge og tivoli
FOTO: Bramming Byfest

”Blandt andet kan man med lidt held allerede nu sikre sig årets juletræ,” siger Line Morsø med et glimt i øjet og henviser til en af de mange præmier i den populære lodtrækning.

Deltagelse i damefrokosten giver også adgang til festteltet før det åbner for det øvrige publikum. For mange bliver det dermed en hel aften i festens tegn – og der er lagt op til en uforglemmelig én af slagsen.

”Med en billet til damefrokosten er der adgang til teltet længe inden det åbner for ’almindeligt’ publikum kl. 20. Og det bliver en vild aften, når Birthe Kjær spiller,” siger Line Morsø.

Vild festdag i Bramming: Tøser, Tøsedrenge og tivoli
FOTO: Bramming Byfest

Lørdagens program starter dog langt tidligere. Allerede fra klokken 08.00 inviterer torvedagen i Skolegade til en hyggelig formiddag i midtbyen.

Her bliver der blandt andet mulighed for at besøge foodtrucks – blandt andet Light House fra Fanø – og nyde stemningen i byen.

Senere på dagen åbner festplads og tivoli, og om aftenen skrues der op for musikken med både Tøsedrengene og DJ Bix, som fuldender festen.

“Og ja – det ér Tøsedrengene. De rigtige Tøsedrengene og de spiller alle de hits vi kender,” understreger Line Morsø.

Men for mange er det damefrokosten, der sætter tonen – et tilløbsstykke, hvor grin, god mad og fællesskab fylder teltet, længe før musikken går i gang. En tradition i gang med at blive skabt – og en festdag, man ikke vil gå glip af.

Læs mere om Bramming Byfest her.

Lørdagens program – Bramming Byfest 2025

08.00–16.00
Torvedag i Skolegade
Lokale boder, hygge og markedsstemning i midtbyen

13.00
Damefrokost i festteltet
Mad fra Kræs i Varde, musik ved Papnitz og lodtrækning med præmier
Adgang til teltet før det åbner for aftenens gæster

16.00
Festpladsen åbner

18.30
Tivoliet åbner

20.00
Festteltet åbner for alle
Tøsedrengene
Birthe Kjær og band
DJ Bix spiller op til dans frem til lukketid

00.45
Festteltet lukker

02.00
Festpladsen lukker

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.