Logistik i verdensklasse: SAL fik fornemt besøg i Esbjerg
Esbjerg Havn dannede i dag rammen om et fornemt besøg, da Storbritanniens ambassadør i Danmark, Joëlle Jenny, lagde vejen forbi Scandinavian Auto Logistics (SAL).
Ambassadørens besøg satte fokus på Esbjergs rolle i den grønne omstilling og SAL’s centrale placering i Europas logistiske infrastruktur.
Med egne jernbanefaciliteter, multiterminaler og motorvejsadgang blot to minutter fra havnen, står virksomheden stærkt i forhold til at håndtere både bæredygtig bilimport og -eksport samt generel distribution.
Læs også: Millionbeløb til Esbjerg: Belønnes for grøn strøm SAL’s beliggenhed gør det muligt at forbinde Storbritannien, det europæiske fastland og Skandinavien på tværs af grænser – med direkte adgang til både havn, bane og vej.
Det giver optimale betingelser for fremtidens grønne, multimodale transportløsninger.
“Vi er stolte af at vise, hvordan vi kombinerer innovation, bæredygtighed og moderne infrastruktur her i Esbjerg,” lyder det fra SAL, der ser ambassadørens besøg som en anerkendelse af byens og virksomhedens rolle i den internationale logistik.