Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Lokale DJ’s rammer Suset: Recharge-område med Silent Disco

Af Cecilie Winther Christiansen
DJ Mathias Mendez fra Esbjerg. Pressefoto.
DJ Mathias Mendez fra Esbjerg. Pressefoto.

I næste weekend er Esbjergs nye festival Suset og nu løfter de altså sløret for at der kommer en række lokale DJ’s i pressemedelselse.

Suset er gået sammen med Rockstar Energy Drink og byder derfor festivalsgæsterne velkommen til området – Recharge by Rockstar.

Området er tænkt som et sted, hvor man kan få lov til at “recharge” imellem koncerterne på Suset Festival den 16. og 17. august.

Her vil en række lokale DJ’s spille musik som et Silent Disco.

”Vi ønsker sammen med Rockstar Energy Drink at skabe et særligt rum for den elektroniske musik på pladsen og samtidig involvere lokale helte. Det er derfor en stor fornøjelse at få Janus Lauvring, Kristian Ladefoged og Mendez bag pulten i vores Recharge-område,” siger Tobias Kippenberger, direktør i Suset.

Janus Lauvring starter begge dage bag DJ-pulten i Recharge-området, hvorefter Kristian Ladefoged og Mendez tager over henholdsvis fredag og lørdag.

Hos Rockstar er man også glade for det nye samarbejde: ”Vi glæder os til at bidrage med unikt indhold og god ”energi” med Recharge-området i industrihallen midt på festivalpladsen. Det flugter perfekt med Rockstars drøm om at skabe aktiviteter, som udvikles sammen med vores gode samarbejdspartnere,” siger Peter Schmidt Andersen, Commercial Partnerships hos Royal Unibrew.

DJ, Kristian Ladefoged fra Ribe. Pressefoto.

Recharge by Rockstar

Hvis du får brug for at recharge på Suset Festivalen ser programmet sådan ud:

Fredag d. 16. august 

16:00-19:00: Janus Lauvring

19:00-22:00: Kristian Ladefoged 

Lørdag d. 17. august 

16:00-19:00: Janus Lauvring

19:00-22:00: Mendez

Recharge by Rockstar-området er forbeholdt publikum over 18 år.

De lokale DJ’s er meget mere end “bare” lokale

Esbjergensiske Mathias Mendez eller bare Mendez har altid spillet lækker musik, og han tog hurtigt skridtet fra at være en af de lokale i Esbjerg til at spille på anerkendte natklubber i bl.a. Aarhus.

Han er en erfaren DJ, som gennem sine lækre toner og høje humør altid er garant for god energi, der går direkte i dansebenene hos hans publikum. Han har netop været forbi Smukfest og spille Silent Disco, og nu er han klar til at give Esbjerg og Suset den samme oplevelse.

Kristian Ladefoged er en etableret skikkelse i det danske natteliv med mange års erfaring. I Esbjerg vil det festglade publikum kende ham som en af de faste DJ’s på Rustik eller fra Gadefesten i 2023, hvor hans musik fyldte gaderne med feststemning. Han har desuden i flere år spillet i de franske alper i bl.a. Val Thorens og Val d’Isère.

Med en skarp teknisk kunnen, nøje udvalgt musik med kant og smittende energi kan man glæde sig til en fest på Suset, når Kristian Ladefoged står bag pulten.

Janus Lauvring er en dansk DJ med mere end 20 års erfaring. Han begyndte at DJ’e på forskellige klubber i 1997 og gik siden fuldtid i 2009. Gennem sin karriere har han spillet over hele verden og på adskillige store festivaler og modtog i 2017 prisen som Mainstream DeeJay of the Year i Danmark.

Janus Lauvring har en stor passion for musik og elsker at blande genrer, men housemusikken er hans foretrukne. Han er kendt for sine tekniske evner, hvor benytter samplers og trommer til at styrke sine DJ-sæt i ambitionen om at give ethvert publikum den bedste musikalske oplevelse. Det gælder selvfølgelig også på Suset.

Del artikel

Andre læser også