Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Lokale emner til debat: Disse spørgsmål ville folk på Fanø have svar på

Foto: MigogEsbjerg
Foto: MigogEsbjerg

Valget er gået ind i sin afgørende fase. I debatter, på gader og stræder, på de sociale medier og mange andre steder kæmper kandidaterne for vælgernes stemme.

Søndag fandt en af de mere hyggelige debatter sted på Fanø.

Hos Æ Klæg havde syv lokale kandidater fra de partier, der har vælgerforening på Fanø, fundet vej til scenen, hvor flere forskellige emner blev taget op.

Kædekassen var propfyldt med besøgende, der havde taget deres bedste spørgsmål med til politikerne.

I debatten deltog Anders Kronborg fra Socialdemokratiet, Anne Marie Geisler Andersen fra Radikale Venstre, Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti, Jørgen Kvist fra SF, Stephanie Lose fra Venstre, Lasse Harder Schousboe fra Enhedslisten og Ane Line Søndergaard fra Alternativet.

Arrangementet var arrangeret af Nordby Fjernvarme og Dansk Fjernvarme i samarbejde med partierne.

Lokale emner

Det var de nære og lokale emner, som fyldte i debatten.

Først og fremmest blev der diskuteret naturnationalparker, som er et varmt emne på Fanø.

Tidligere har kommunalbestyrelsen i Fanø Kommune stemt klart nej til en naturnationalpark på Fanø i de rammer, der var lagt op til. Her var det kun Enhedslisten, der stemte for, blandt andet med fysisk hegn.

Generelt var der enighed i debatten om, at en eventuel naturnationalpark skal udformes i dialog med de lokale på øen, og hvordan naturen og livet på øen skal spille sammen.

Dernæst blev der diskuteret klimasikring.

Fanø, Esbjerg og de steder langs Vadehavet ligger udsat, og den nuværende regering kom sidste år med et udspil, hvor staten går ind og hjælper de områder i Danmark, der ligger udsat.

De fleste var enige om, at mere klimasikring er nødvendig, for eksempel i form af diger, men hvem skal betale?

Blandt de tilhørende var der flere, som mente, at staten skal betale en betydelig del af prisen.

Endelig blev der også diskuteret bosætning samt turismeskat.

Der blev blandt andet peget på, at befolkningstallet på Fanø er stagneret, og at kommunen derfor måske i højere grad har brug for tilflyttere end turister.

De fleste partier er imod en skat på turisme, da turisme er med til at skabe arbejdspladser, blandt andet i et område som Fanø.

Men blandt de lokale på Fanø var der flere, som påpegede, at langt fra alle de penge, turisterne lægger på øen, havner i kommunekassen.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.