Lokale kandidater i fokus: Sådan vil de kæmpe for Esbjerg på Christiansborg

Folketingsvalget er lige om hjørnet, og tirsdag bliver det afgjort, hvem der er inde, og hvem der er ude.

I Esbjerg Kommune er der flere kandidater, der stiller op til valget.

Men hvordan kan man i Esbjerg Kommune mærke, at der er lokale repræsenteret på Christiansborg, når de landspolitiske beslutninger skal tages?

Det har vi spurgt de lokale kandidater om i en række spørgsmål om nogle af de emner, som fylder i denne del af Danmark.

En lokal på Christiansborg

Inden længe bliver 179 valgt til Folketinget, og de er valgt ind fra 10 storkredse samt Grønland og Færøerne.

I Sydjyllands Storkreds skal 17 mandater fordeles, men i en geografisk stor kreds med flere store byer kan det have betydning, hvilken del af kredsen politikerne er fra.

Derfor har vi spurgt kandidaterne om, hvordan folk i Esbjerg og omegn kan mærke, at netop de sidder på Christiansborg.

Anne Marie Geisler Andersen (RV): Det gør de ved, at jeg tager input fra Esbjerg og Sydjylland med ind i Folketinget. Jeg taler hver dag med mange forskellige mennesker gennem mit arbejde i Esbjerg Byråd og har en god indsigt i, hvad der rører sig. Der er stor forskel på at bo på Amager og her i Sydjylland, og det må gerne afspejles tydeligere i de beslutninger, der bliver taget på Christiansborg.

Frederik Bloch Münster (C): De kommer til at mærke det ved, at jeg vil lytte til lokale bekymringer og sørge for, at tingene bliver belyst ordentligt. Og så har jeg allerede været med i forhandlinger, der er endt med gode sydvestjyske resultater, for eksempel klimasikring og brintrøret, der forhåbentlig kommer.

Christian Kirk Nielsen (DF): Tryghed er det vigtigste, både i lokalsamfund, skoler og hverdagsliv. For mig er en kompromisløs udlændingepolitik central for trygheden og sammenhængskraften i Danmark, hvor udlændinge, der er et tab for Danmark, hjemsendes.

Uddannelse er også centralt. Stærke lokale uddannelser gør, at unge bliver, og at virksomhederne får kvalificeret arbejdskraft. Derudover spiller mobilitet og økonomi en stor rolle. I yderområder er bilen nødvendig, så billig benzin og gode transportmuligheder gør hverdagen lettere. Vi skal også bevare arbejdspladserne ved at investere i Nordsøen i stedet for at udfase olie- og gasudvindingen. Så længe olie og gas efterspørges, kan vi lige så godt selv udvinde det, så vi ikke bliver endnu mere sårbare over for geopolitiske konflikter.

Klaus Sandfeld (V): De kommer til at mærke det ved, at jeg vil være tilgængelig for forslag og udfordringer fra vores område. Derudover vil jeg holde min kontakt til Esbjerg Byråd, så der er en tæt kobling mellem de lokale behov og arbejdet på Christiansborg.

Rasmus Vestergaard (EL): Folk i Esbjerg og omegn kommer til at mærke, at der bliver arbejdet hårdt for at skabe et Danmark, alle har råd til. Jeg vil arbejde for at halvere momsen og fjerne den helt på frugt og grønt, gøre busser gratis – som i Fredericia – og udvide velfærden, så tandlægen bliver tilgængelig for alle.

De kommer også til at mærke, at der sidder et folketingsmedlem, som er til stede og besøger daginstitutioner, boligområder og virksomheder. Jeg mener, at politik skal skabes i et samspil. Det kræver åbenhed, nysgerrighed og store ører som politiker.

En attraktiv landsdel

Et stort emne i valgkampen er bosætning.

I Esbjerg Kommune har der været et lille fald i befolkningstallet, og det er ikke unikt for regionen.

Men hvad ser politikerne som de vigtigste beslutninger for at gøre Esbjerg og resten af Syddanmark attraktivt at bo i?

Anders Kronborg (S): Jeg mener, der er flere håndtag, vi skal hive i. Vi skal have en retfærdig udligning og robuste økonomiaftaler, så velfærden i vores del af landet kan følge med. Hvis jeg skal være helt ærlig, er der noget galt, når man i Københavns Kommune kan love både skattelettelser og bedre velfærd, mens andre kommuner er tvunget til at lave hårde prioriteringer og besparelser på kernevelfærden.

Vi skal have udbygget Esbjerg Nærbane, for god kollektiv transport er afgørende. Jeg har konkret foreslået, at vi flytter hele Energistyrelsen til Esbjerg.

Anne Marie Geisler Andersen (RV): Vi skal trække flere uddannelser hertil, så unge ikke skal flytte væk fra Sydjylland, hvis de egentlig ønsker at blive, men bare ikke kan finde den rette uddannelse her. Vi skal også forbedre den kollektive transport og gøre det billigere at købe og eje en elbil, så folk har gode muligheder for at komme omkring, samtidig med at vi tager hensyn til klimaet.

Frederik Bloch Münster (C): Det er, at vi holder den gode tendens med uddannelser kørende. Vi har fået godt med uddannelser til Sydvestjylland de seneste seks år, men det skal ikke stoppe her. Oven i det skal der være gode rammevilkår for vores virksomheder, så de unge har nogen at få job hos, når de er færdige med deres uddannelse.

Christian Kirk Nielsen (DF): Uddannelse er en central drivkraft for udvikling. Flere uddannelser i Esbjerg styrker både byen og regionen ved at tiltrække unge, skabe vækst og sikre kvalificeret arbejdskraft til erhvervslivet. Det giver en positiv udvikling, hvor flere bliver i området.

Samtidig skal ungemiljøet styrkes med gode studiemiljøer, boliger og sociale tilbud, så det er attraktivt ikke bare at uddanne sig, men også at leve som ung i Esbjerg. Stærke uddannelser og et levende ungemiljø er afgørende for vækst og udvikling i Sydvestdanmark.

Klaus Sandfeld (V): Det er allerede attraktivt at bo i vores kommune. Vi har gode uddannelsesmuligheder, og kultur står højt på listen. Vores “diamantuddannelser” som medicin, jura, psykologi og tekniske uddannelser har vi endnu ikke set alle effekterne af, men de skal gerne øge bosætningen.

Vores håndværksuddannelser er mindst lige så vigtige, fordi vi som industriområde er afhængige af kvalificerede håndværkere. Det, der kan gøre området endnu mere attraktivt, er at få flere statslige arbejdspladser til området. Et Danmark i bedre balance.

Rasmus Vestergaard (EL): Jeg vil indføre en topskat på 15 procent på boliggevinster på over 1 million kroner. Jeg synes, det er grundlæggende uretfærdigt, at nogle kan tjene flere penge på at sove på sofaen i deres lejlighed, end andre kan tjene på at passe et almindeligt arbejde.

Topskatten på boliggevinster vil primært ramme København og Nordsjælland, og de penge vil jeg bruge på en lighedspulje mellem land og by. Midlerne skal bruges til at fastholde små skoler, landsbybørnehaver og til at sikre en ordentlig busdrift.

Uddannelser i Esbjerg

I den seneste periode er der sket meget på uddannelsesfronten i Esbjerg.

Flere store uddannelser som jura og psykologi har fundet vej til byen, og i år kan man læse den fulde medicinuddannelse i Esbjerg.

Men er Esbjerg i mål som uddannelsesby, eller skal der stadig gøres mere for at gøre Esbjerg attraktiv som uddannelsesby?

Anders Kronborg (S): Siden jeg blev valgt til Folketinget i 2019, har jeg kæmpet for flere uddannelser til Esbjerg. Det har blandt andet resulteret i, at jurauddannelsen er kommet til byen. Jeg arbejder hele tiden for at styrke Esbjerg som uddannelsesby, fordi vi har behov for, at flere studerende vælger Esbjerg. Jeg er også glad for, at Esbjerg får en klimaerhvervsskole, da den grønne energi er en af vores styrkepositioner.

Anne Marie Geisler Andersen (RV): Ja, jeg mener, vi skal tiltrække flere uddannelser. Jeg er meget glad for, at medicin, psykologi og jura er kommet hertil og ser gerne, at vi får flere. Det kunne for eksempel være uddannelser, der taler ind i den grønne omstilling, og som både de unge ønsker at tage, og vi har brug for i området. Vi skal også skabe gode campus- og ungemiljøer, der kan danne rammen om et godt studieliv.

Frederik Bloch Münster (C): Der skal gøres mere, for uddannelserne er fødekæden til vores virksomheder. Uden fødekæden er det svært at vokse som by og egn, og vi skal bevare sulten efter mere i Sydvestjylland.

Christian Kirk Nielsen (DF): Ja. Der kan med fordel gøres mere fra statens side i forhold til uddannelse. Flere og stærkere uddannelser i Esbjerg tiltrækker unge, skaber vækst og sikrer kvalificeret arbejdskraft. Samtidig skal ungemiljøet styrkes med gode studiemiljøer, boliger og sociale tilbud, så Esbjerg er et sted, hvor man både kan uddanne sig og leve et godt ungdomsliv.

Klaus Sandfeld (V): Vi har gode uddannelsesmuligheder, og kultur står højt på listen. Vores “diamantuddannelser” som medicin, jura, psykologi og tekniske uddannelser har vi endnu ikke set alle effekterne af, men de skal gerne øge bosætningen.

Vores håndværksuddannelser er mindst lige så vigtige, fordi vi som industriområde er afhængige af kvalificerede håndværkere. Det, der kan gøre området endnu mere attraktivt, er at få flere statslige arbejdspladser til området. Et Danmark i bedre balance.

Uddannelser, der matcher den industri, vi bygger op, er en klar fordel. Det gælder også IT-uddannelser, som matcher de nye datacentre.

Rasmus Vestergaard (EL): Jeg synes helt sikkert, vi skal se på, hvordan vi kan gøre Esbjerg mere attraktiv som uddannelsesby, så flere ønsker at uddanne sig her. Vi skal se på, om flere uddannelser skal rykkes til Esbjerg, og om vi kan forbedre studie- og ungelivet omkring uddannelserne.

Ulve i Danmark

Det er næppe gået nogens næse forbi, at et dyr har været heftigt debatteret de seneste år.

Efter ulvenes tilbagekomst til Danmark har det store rovdyr sat sindene i kog på begge sider af det politiske spektrum.

Især Vestjylland har ulvene set sig lune på, og det mærkes også i lokalbefolkningen, hvor der både er frygt og fascination for dyret.

I den forbindelse er der gjort flere tiltag for at regulere de såkaldte problemulve, men skal der gøres mere, eller er lovgivningen gået for vidt?

Anders Kronborg (S): Jeg har selv presset på for regulering og bedre beskyttelse af landmændenes dyr. Det har betydet stramninger og initiativer det seneste år. Jeg mener, at ulven ikke skal være i vores byområder, og jeg ser gerne en større reguleringsindsats og jagttid på ulve i Jylland, som vi kender det fra Sverige og Norge.

Anne Marie Geisler Andersen (RV): Som det er nu, synes jeg, det er fornuftigt, at man kan skyde en ulv, hvis den går til angreb eller bliver meget kontaktsøgende i forhold til mennesker. Jeg er ikke afvisende over for, at vi på sigt kan blive nødt til at regulere bestanden. Ulven må gerne være her, men mennesker og dyr skal kunne leve side om side.

Frederik Bloch Münster (C): Jeg synes, det er godt, at der er kommet nye regler på området, for de skal gerne sikre, at ulve, der kommer for tæt på mennesker, kan håndteres. Ulveværnet i Oksbøl var en idé, jeg fremførte tilbage i februar sidste år, og jeg er glad for, at det er kommet. Konceptet var ikke perfekt fra dag ét, men det bliver forhåbentlig en tryghedsskabende faktor.

Christian Kirk Nielsen (DF): Jeg er selv jæger og har oplevet, at ulven ikke frygter mennesker på grund af dens fredning. Vi skal som absolut minimum indføre jagttid på ulven, så bestanden reguleres, og den lærer at frygte mennesker. Efter min mening skal ulven helst helt fjernes fra Danmark, især fordi den ikke er naturligt indvandret, men udsat.

Klaus Sandfeld (V): Ulven skaber utryghed. Den dræber vores tamdyr – i 2025 over 1.000 dyr. Derfor skal den reguleres.

Rasmus Vestergaard (EL): Jeg synes, det er fantastisk, at ulven, efter 200 år, er kommet tilbage til Danmark. Ulven er en hjemmehørende art, beskyttet af EU’s habitatdirektiv. Så længe ulvene ikke udviser problemskabende adfærd, skal de have lov til at være her – til gavn for biodiversiteten.

Klimasikring langs Vestkysten

I den seneste regeringsperiode har klimasikring også været debatteret, og hvordan Danmarks udsatte områder sikres.

Esbjerg Kommune ligger udsat med sin placering ud til Vadehavet, og de seneste år har voldsomt vejr også været hård ved egnen.

Men hvordan sikres en by som Esbjerg og de omkringliggende områder mod de klimamæssige ændringer, der sker disse år, og skal der gøres mere?

Anders Kronborg (S): Vi har allerede støtte fra statens side, men vi skal gøre mere. Jeg har fokus på, at digerne på Fanø bliver forhøjet, og at Fanø ikke står alene med den udfordring.

Anne Marie Geisler Andersen (RV): Selvfølgelig skal der gøres mere. Det skal der i hele Danmark, og det kræver støtte fra Christiansborg. Klimatilpasning kræver store økonomiske investeringer, og vi bliver ramt forskelligt rundt omkring i landet.

Frederik Bloch Münster (C): Vi har intet valg. Vi fik som konservativt aftryk sat 1 milliard kroner af til kystsikringspuljen, som også gerne skal gå til initiativer i Sydvestjylland. Skybrud, højt grundvand med videre vil koste Danmark 430 milliarder frem mod 2100, hvis ikke vi gør noget. Derfor skal vi handle, så vi alle kan være trygge.

Christian Kirk Nielsen (DF): Klimasikring skal sikre tryghed for almindelige boligejere, og det må være første prioritet. I Dansk Folkeparti ønsker vi, at klimasikring finansieres af staten og ikke kommunerne, så byer som Esbjerg ikke bliver ekstra hårdt ramt økonomisk.

Omkring en tredjedel af arbejdspladserne i og omkring Esbjerg er afhængige af olie- og gasudvinding. Derfor er det afgørende, at vi ikke udfaser det. Så længe olie og gas er efterspurgt i verden, skal vi selv udvinde det – ikke mindst for Esbjergs skyld.

Klaus Sandfeld (V): Der er allerede konkrete tiltag på vej, blandt andet en cirka to kilometer lang betonmur, der skal beskytte Esbjerg mod oversvømmelser. Derudover skal vi se på, om vores diger ud mod Vesterhavet er høje nok.

De store vandmasser ved blandt andet Kammerslusen kræver også en løsning – eventuelt med pumper.

Rasmus Vestergaard (EL): Vi skal først og fremmest have en rød regering, som får dansk klimapolitik i mål med den grønne omstilling. Samme dag, som Mette Frederiksen udskrev valg, dumpede regeringens eget Klimaråd deres politik.

Der er også brug for at klimatilpasse Esbjerg by og omegn, og det vil jeg gerne være med til at sikre.

Husk det, når du stemmer

Når vælgerne tirsdag skal sætte deres kryds, er der mange overvejelser, der spiller ind.

Mange emner bliver debatteret, og vigtige spørgsmål er på spil både lokalt, nationalt og globalt.

Derfor har vi spurgt politikerne om, hvilke temaer de mener, vælgerne skal huske, når de står i stemmeboksen.

Anders Kronborg (S): Jeg vil gerne fremhæve en retfærdig pension og en forbedret folkeskole. Det er to af mine store velfærdsmærkesager.

Anne Marie Geisler Andersen (RV): Jeg arbejder for, at vores børn får et godt børneliv – blandt andet gennem flere voksne i skoler og daginstitutioner, som kan møde dem, hvor de er, uanset om de har særlige udfordringer eller savner flere udfordringer.

Der er også behov for at styrke psykiatrien, både her i Sydjylland og i resten af landet. Og så skal vi være ambitiøse på den grønne omstilling, så vi kan give en bæredygtig klode videre til vores børn og børnebørn.

Frederik Bloch Münster (C): Økonomien betyder meget, og Sydvestjylland har over 1.000 ejerledede og familieejede virksomheder, som vil få det ringere, hvis de skattestigninger, som rød blok har fremført, bliver til noget.

Christian Kirk Nielsen (DF): Omkring en tredjedel af arbejdspladserne i og omkring Esbjerg er afhængige af olie og gas. Derfor er det afgørende, at vi ikke udfaser udvindingen, så længe der er efterspørgsel i verden. For mig hænger tryghed, klimasikring, energipolitik og arbejdspladser tæt sammen.

Klaus Sandfeld (V): Borgerne kan være sikre på, at jeg vil have fokus på rammerne for erhvervslivet, rent drikkevand og dyrevelfærd i blandt andet naturnationalparker og på Mols Laboratoriet. Der skal tilskudsfodres, og dyrevelfærdsloven skal overholdes.

Der skal findes løsninger på VE-parker med batteriparker, og atomkraft kan på sigt blive en mulighed, til søs eller på land. Og så skal vi sikre tilgangen af medarbejdere til både erhvervslivet og vores offentlige velfærdssystem, for eksempel SOSU-området.

Rasmus Vestergaard (EL): Jeg lægger vægt på et Danmark, hvor almindelige mennesker har råd til livet, hvor uligheden ikke løber løbsk, og hvor vi investerer i velfærd, uddannelse og grøn omstilling – også i Esbjerg og omegn.

Læs også: Lokale emner til debat: Disse spørgsmål ville folk på Fanø have svar på