Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Målfest i Bogense? Nu skal EfB-topscorer i gang med at lave mål

DSC1352-1024x683
Muamer Brajanac gjorde mange ting rigtigt mod Hillerød, men han scorede ikke. Foto: EfB/Oscar Andersen

Seks kampe – nul mål.

Det er den lidt nedslående statistik for EfB-angriberen Muamer Brajanac, der endnu ikke har scoret på denne side af sommerferien. Masser af spilletid i fire testkampe og to ligakampe har givet det samme resultat på måltavlen, men det skal der laves om på torsdag aften.

Da hedder modstanderen Bogense fra den fynske serie 1, og Muamer Brajanac vil som af de formentlig få stamspillere være med i startformationen – af én bestemt grund.

”Han skal ind og lave nogle mål”, lyder den klare plan fra træner Sancheev Manoharan, der trods det store, runde nul på måltavlen på ingen måde har været utilfreds med topscoreren fra sidste sæson.

EfB’s hold mod Bogense

Emil Jørgensen, Martin Kruse, Gustav Bjerge, Jonathan Foss, Nicolai Blicher – Oskar Boesen, Andreas Kristiansen, Noah Strandby, Marcus Hansen – Julius Lucena, Muamer Brajanac.

 ”Han leverede nogle sindssygt gode statistiske tal mod Hillerød, og han også en vildt vigtig spiller for os, når han ikke scorer, men jeg vil også gerne se ham prikke den ind. Det vil han helt sikkert også selv”, siger træneren, der endnu ikke har lagt sig fast på, hvor længe Muamer Brajanac får txil at score sit eller sine første mål i denne sæson i Bogense.

”Nu giver vi ham forudsætningerne for at få scoret, så må vi se, hvor længe vi lader ham spille”, siger Sancheev Manoharan.

Han lader som bekendt Benjamin Hvidt og Peter Bjur sidde helt over torsdag aften, og derudover vil der blive skiftet en del ud i startformationen mod et serie 1-hold, der naturligvis ikke bør blive nogen trussel for EfB. ”Vi forsøger da at skaffe lidt oplysninger på dem, men egentlig skal vi bare fokusere på os selv. Vi er ved at ramme et tårnhøjt bundniveau, og det er udfordringen til dem, der får spilletid – de skal levere – de har samme forudsætningerne som dem, der plejer at starte. De ved, hvad der skal, så det glæder jeg mig til at se”, siger Sancheev Manoharan.

Kampen mellem Bogense og EfB spilles torsdag 18.00. Mig og Esbjerg er med på sidelinjen, og efter kampen kan du læse reportage, reaktioner og karakterer.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.