Måtte ringe til politiet: 15-årig kunne ikke komme ud fra toilettet
Torsdag eftermiddag fik politiet en af de mere sjældne henvendelser.
Politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi Claus Løbner oplyser, at en 15-årige pige var gået ind på et offentligt toilet på Sædding Strandvej.
Da hun skulle ud, kunne hun ikke låse døren op.
Den 15-årige ringede derfor til politiet og bad om hjælp.
Politiet fik kontakt til Esbjerg Kommune, som sendte en medarbejder til stedet.
Medarbejderen fik døren op, og den 15-årige pige kom uskadt ud igen.
Der gik omkring 35 minutter fra politiet fik opkaldet fra pigen til de fik en melding om, at hun var ude igen.