Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Mand sigtes for grov vold med døden til følge efter mistænkeligt dødsfald i Esbjerg

Retten-i-Esbjerg-1-1024x768
Arkivfoto: Niklas Grønborg

En 49-årig mand fremstilles tirsdag morgen i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg, efter at en kvinde mandag blev fundet død i en lejlighed i byen. Manden er sigtet for grov vold med døden til følge.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Politiet modtog anmeldelsen tidligt mandag morgen og indledte straks en undersøgelse af dødsfaldet, som blev vurderet som mistænkeligt. Kvinden blev fundet i en lejlighed på Skrænten i Esbjerg, og omstændighederne omkring fundet førte til, at politiet iværksatte en nærmere efterforskning.

I den forbindelse blev Nationalt Kriminalteknisk Center og Retsmedicinsk Institut tilkaldt for at bistå med tekniske undersøgelser.

Grundlovsforhør med lukkede døre

Den anholdte mand blev pågrebet mandag og fremstilles tirsdag klokken 07.45 i grundlovsforhør. Anklagemyndigheden har anmodet om lukkede døre af hensyn til efterforskningen.

Lukkede døre

Når dørene lukkes, betyder det, at offentligheden ikke får indsigt i sagens beviser eller den sigtedes forklaring. Dog vil sigtelsen blive læst op for åbne døre, og forsvareren kan udtale sig om, hvordan den sigtede forholder sig til anklagen.

Ifølge vicepolitiinspektør Karsten Hulmose blev manden anholdt på stedet, hvor kvinden blev fundet død.

“Vi har tidligere i dag anholdt en person, som har været på stedet, hvor kvinden blev fundet død. Personen er anholdt og sigtet, imens vi undersøger de forskellige forhold,” udtalte han i en pressemeddelelse mandag.

Politiet fortsætter nu efterforskningen for at klarlægge de præcise omstændigheder omkring dødsfaldet.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.