Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Mangler penge i kassen: Fanøs budget er presset som aldrig før

Af Niklas Grønborg & Camilla Thorenfeldt
Foto: Fanø Kommune
Foto: Fanø Kommune

I disse dage er budgetforhandlingerne i gang i landets kommuner, og i flere kommuner skal der spares i budgetterne. Det gælder i Esbjerg Kommune, men det gælder i særdeleshed også Fanø Kommune, der aldrig har haft så svært ved at lægge et budget.

Fanø Kommune skal finde 20 millioner kroner i budgettet i 2025.

Regeringen har givet de trængte kommuner en økonomisk saltvandsindsprøjtning, hvor Fanø Kommune modtager 19,3 millioner kroner. Men det er ikke nok for Fanø Kommune.

“Den situation Fanø står i er meget alvorligt. Vi skal finde 20 millioner kroner og spare et historisk stort beløb. Det er mange penge for en lille kommune, og det er sværere end nogensinde før”, siger Frank Jensen (RV), der er borgmester på Fanø.

Som en del af spareforslaget bliver der blandt andet lagt op til at lukke både daginstitutionen og biblioteket i Sønderho. Samtidig kan der skæres i ældreplejen.

Det bliver også nævnt, at en forhøjelse af kommuneskatten kan komme i spil.

“Man kan sagtens spare mere, men det bliver nogle meget ubehagelige besparelser, vi ikke ønsker. Det kommer til at ramme serviceniveauet, og når vi samtidig kigger ind i Danmarks højeste skat, bliver det svært at forklare, hvorfor folk lige netop skal vælge Fanø. Det er en trist situation, vi står i”, siger Frank Jensen.

En beregning lavet af DR svarer den økonomiske situation på Fanø til, at Esbjerg Kommune skulle spare 690 millioner kroner.

Fanø kommune oplyser at der er opnået enighed i byrådet, om at sende et budgetforslag i høring frem til mandag den 23. september klokken 10.00, men der er ikke indgået budgetforlig.

Budgetforslaget indeholder blandt andet omprioriteringsforslag på Erhvervs- natur og teknikudvalgets, Økonomi- og planudvalgets, Social- og sundhedsudvalgets samt Børne- og kulturudvalgets områder.

Du kan læse spareforslagene til budget 2025 her

Torsdag aften har Fanø Kommune inviteret til borgermøde og orientering om budget 2025 i Sundhedshuset på Fanø. Det forventes at slutte klokken 21.00.

Foto: Camilla Thorenfeldt

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien