Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Maria er kvinden bag Esbjerg Pride: Lørdag håber hun på at se over 2000 på gaden

Af Mads Grinderslev
Maria Hilding, forperson for Esbjerg Pride. Foto: Mads Grinderslev
Maria Hilding, forperson for Esbjerg Pride. Foto: Mads Grinderslev

Det kan være svært være anderledes, når det kommer til seksualitet.

Maria Hilding, der er forperson for Esbjerg Pride, syntes i hvert fald ikke, det var spor let, da hun sprang ud for fem år siden.

Da hun skulle fortælle sin mormor, som hun elsker over alt på jorden, at hun er lesbisk, kom reaktionen prompte.

“Jeg fik at vide, at jeg skulle holde op med det pjat. Det tog lang tid for hende at acceptere det, men jeg synes da, hun er kommet godt efter det”, fortæller Maria Hilding, der i 2022 tog initiativ til Esbjerg Pride, der lørdag står bag Esbjerg Pride Parade.

“Vi kæmper for den enkelte i flok”

Hun tog initiativet, fordi hun mener, at det at have en anden seksualitet end flertallet mangler at blive normaliseret.

“Det handler egentlig bare om at skabe viden, accept og at normalisere det”, fortæller Maria Hilding, der tidligere har været med i Sex & Samfund.

Maria er kvinden bag Esbjerg Pride: Lørdag håber hun på at se over 2000 på gaden
Foto: Mads Grinderslev

“Priden handler om at skabe et rum for forskellighed og at vise folk, at man er god nok, som man er, selv om man måske er ensom i hverdagen”, fortæller hun.

“Man kan sige, at vi kæmper for den enkelte i flok”, siger Maria Hilding, der i Esbjerg Pride er en del af en bestyrelse, der tæller fem medlemmer og to suppleanter.

“Jeg har en helt fantastisk bestyrelse”, slår hun fast.

Modtog pris for paraden

Esbjerg Pride modtog sidste år prisen “Årets nye initiativ” for afholdelsen af byens første Pride-parade. Maria Hilding vurderer, at 2000 gik med rundt i byen.

Lørdagens parade må gerne vise endnu mere opbakning.

“Vi håber jo på, at der er sket en stigning i det antal. Nu kommer meget an på vejret, men jeg håber, folk synes, det er en vigtig nok kamp til at trodse vejret”, fortæller Maria Hilding, der selv er en af talerne ved lørdagens arrangement.

Om Esbjerg Pride Parade

Paraden begynder klokken 13, og ruten løber fra I.C. Møllerparken gennem Kirkegade, Skjoldsgade, Torvegade, Danmarksgade, Skolegade, Kronprinsensgade, Kongensgade, Englandsgade og til sidst Skolegade, inden paraden ender på Torvet. Her vil der være musik, dragshows og taler, som begynder kl. 14.00.

Du kan læse mere om Esbjerg Pride Parade 2024 her.

Efter en parade rundt i midtbyen, samles deltagerne på Torvet. Udover Maria Hilding taler efter planen også borgmester Jesper Frost Rasmussen og repræsentanter fra Reden, Aura og Esgayp.

To drag queens er værter, og der vil være flere musikalske indslag.

Maria Hilding har et håb for dagen:

“At man bare kan mærke kærligheden”, siger hun.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien