Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Markant fremgang i Esbjerg: SDU tilbyder 55 procent flere studiepladser

Syddansk-Universitet-Esbjerg-1024x585
Foto: PR SDU

Der er godt nyt for SDU Campus Esbjerg.

Årets optagelsestal fra Syddansk Universitet viser nemlig, at Esbjerg er den campus med den største fremgang i antal tilbudte studiepladser.

Tirsdag den 28. juli har 4.279 ansøgere via Den Koordinerede Tilmelding fået tilbudt en studieplads på Syddansk Universitet.

Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

Det er 136 færre end sidste år, svarende til et fald på 3 procent, men i Esbjerg går udviklingen den modsatte vej.

Geografisk har Campus Esbjerg haft den største fremgang med 55 procent flere tilbudte pladser end i 2025. Fremgangen skyldes overvejende, at medicinuddannelsen i Esbjerg nu også omfatter kandidatdelen. Det forklarer samtidig en del af tilbagegangen i Odense.

På tværs af universitetet er man tilfreds med årets optag.

“Vi er tilfredse med årets resultat. SDU har i år skærpet kravene til ansøgerne, og der har været udbudt færre pladser på en række uddannelser. Alligevel tilbyder vi næsten lige så mange pladser som sidste år,” siger Stinne Hørup Hansen, vicedirektør for Uddannelse på SDU.

Hun understreger samtidig, at universitetets fokus ikke kun er antallet af studerende.

“For os handler det ikke kun om, hvor mange pladser vi tilbyder, men også om at tiltrække studerende, der matcher uddannelserne, og skabe gode rammer for, at de kan trives, gennemføre og udvikle de kompetencer, som samfundet har brug for. Årets tilbudte pladser viser, at SDU står stærkt på tværs af vores campusser og fortsat er et attraktivt universitet for ambitiøse studerende,”understreger hun.

Selvom SDU samlet set tilbyder lidt færre studiepladser end sidste år, skal resultatet ses i lyset af, at universitetet har skærpet adgangskravene i både kvote 1 og kvote 2.

Samtidig viser årets optag, at en større del af universitetets studiepladser nu ligger uden for Odense.

I år er 29 procent af de tilbudte pladser placeret på SDU’s øvrige campusser mod 24 procent sidste år. Udviklingen hænger blandt andet sammen med den nye campus i Vejle og ændringer i fordelingen af studiepladser mellem universitetets campusser.

Den nye campus i Vejle har også været med til at løfte optaget på de naturvidenskabelige uddannelser.

Her har 219 ansøgere fået tilbudt en plads på fire nye uddannelser inden for it, kunstig intelligens og software.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.