Masser af fede maskiner: Motorcykeltræf fylder Esbjergs midtby Skærtorsdag
Der er igen i år lagt op til masser af motorer, liv og stemning i Esbjerg, når det traditionsrige motorcykeltræf løber af stablen Skærtorsdag.
Midtbyen, særligt Kongensgade, Torvegade og de omkringliggende gader, fyldes med motorcykler fra nær og fjern, når entusiaster samles til en dag med fællesskab, musik og flotte maskiner.
Læs også: Ribe klar til påsken: Byen fyldes med liv og gratis aktiviteter Arrangementet, som arrangeres af MC Road Riders, tiltrækker hvert år mange besøgende, der lægger vejen forbi for at opleve de mange motorcykler og den særlige stemning i byen.
Selvom butikkerne holder lukket på dagen, holder caféer og spisesteder åbent og er klar til at tage imod de mange gæster.
Maxi Maniacs tager på tur gennem byen
Maxi Maniacs tager traditionen tro en fælles tur gennem Esbjerg.
Følget kører fra klubben på Gammelby Møllevej omkring kl. 10.50 og bevæger sig gennem byen via blandt andet Darumvej, Veldbækvej, Måde Industrivej og videre mod centrum.
Ruten fortsætter gennem flere af byens veje, herunder Baggesens Allé, Exnersgade og Jernbanegade, inden turen slutter i Skolegade bag KG.
Her samles deltagerne til hygge, og besøgende kan opleve flere hundrede knallerter samlet ét sted.

Kører fra klubben ca kl 10:50: Gammelby Møllevej 18 – Darumvej – Veldbækvej – Måde Industrivej – Tjæreborgvej – Krogsgårdsvej – Novrupvej – Kornvangen – Via cykelsti til Randersvej – Århusvej – Baggesens Allé – Exnersgade – Borgergade – Jernbanegade – Skolegade bag KG
Motorer, musik og parade gennem byen
Udover de mange motorcykler kan gæsterne også opleve livemusik i midtbyen, når bandet Jumpin’ Jacks sørger for swingende rock’n’roll.
Dagen rundes traditionelt af med en stor paradekørsel gennem byen, hvor motorcyklerne kører samlet rute gennem flere af Esbjergs gader.
Skærtorsdag – Torvet i Esbjerg
Kl. 09.00: Motorcyklerne ankommer løbende
Kl. 11.30: Live musik med Jumpin’ Jacks
Kl. 15.00: Paradekørsel fra Torvet
Paradekørsel – rute: Skolegade – Strandbygade – Frodesgade – Storegade – Jagtvej – Strandby Kirkevej – Spangsbjerg KirkevejParkvej – Tarphagevej – Guldagervej – Ravnsbjergvej 4