Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Medvind fra ministeren: Strandsejlads bliver lovligt igen

Strandsejler-Fanoe-1024x697
Minister giver grønt lys til strandsejlads. FOTO: arkiv

Strandsejlads får grønt lys på otte jyske strande.

Transportminister Thomas Danielsen har netop udstedt en ny bekendtgørelse, som åbner for aktiviteten på otte strande, herunder Fanø og Rømø.

Fra tirsdag den 27. maj 2025 bliver det igen lovligt at køre med vinddrevne køretøjer på en række udvalgte strande langs den jyske vestkyst. 

“Jeg er glad for, at branchen og kommunerne har taget fat i mig, og at vi hurtigt har fundet en løsning. De vinddrevne køretøjer er en stor attraktion i de her områder, og det har fungeret uden problemer i mange år. Nu er reglerne tilpasset virkeligheden, og både turister og det lokale erhvervsliv kan komme i gang med højsæsonen,” siger Thomas Danielsen i en pressemeddelelse.

De nye regler tillader brugen af vinddrevne køretøjer på strande, hvor de brede arealer giver god plads til sporten, og hvor lodsejeren accepterer kørslen.

I forhold til det oprindelige udkast til bekendtgørelsen er to områder fjernet og to nye tilføjet efter høringsfasen.

“Høringssvarene har alt overvejende været positive, og jeg har lyttet til de lokale stemmer, der med kendskab til områderne har foreslået mindre ændringer, så reglerne passer til de lokale forhold. Mit ønske er at gøre reglerne så enkle som muligt, så vi ikke lægger unødige hindringer i vejen for lokalt initiativ,” siger Thomas Danielsen.

De otte strande, hvor strandsurfing fremover er tilladt med lodsejers accept, er:

Sønderstrand, Rømø

Grønhøj Strand

Saltum Strand

Blokhus

Vejers Strand

Børsmose Strand

Fanø Strand, Fanø

Lakolk, Rømø

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.