Brand slukket centralt i Esbjerg: Årsagen skal undersøges
Omkring klokken 14.30 fik Sydvestjysk Brandvæsen en melding om bygningsbrand i Esbjerg.
Ifølge vagthavende hos Syd- og Sønderjyllands Politi Richard Boring var der tale om en brand i en kælderetage i en kontorbygning.
Brandvæsnet har slukket branden.
Der er ingen meldinger om tilskadekommende.
Ifølge Richard Boring var det formentlig brug af en ukrudtsbrænder tidligere på dagen, der forårsagede branden.
Torsdag morgen fortæller Frederik Nielsen fra politiet, at der skal laves en brandundersøgelse.