Mest søgte Black Friday-tilbud: Én vare stikker helt af
Deter ikke længe til, før det igen er Black Friday – helt præcis 29 november.
Og det betyder, at danskerne tjekker, om de ting, de måske har synes var lidt for dyre at købe i løbet af året, er kommet på tilbud.
Nu har eTilbudsavisen – dem med Skandinaviens mest downloadede tilbuds-app – undersøgt, hvilke varer, danskerne søger på i måneden op til Black Friday, og der tegner sig et billede.
De tre mest populære søgninger er elektroniske produkter, der godt kan koste mange penge, og øverst finder vi Airfryeren.
Det skriver eTilbudsavisen i en pressemeddelelse.
“Året rundt anvender danskerne eTilbudsavis-appen mest i hverdagene for at finde de bedste tilbud på dagligvarer. Men når Black Friday nærmer sig, stiger søgningerne markant inden for andre produktkategorier – især køkkenmaskiner, tøj og elektronik,” forklarer de.
Hvorfor ‘strømper’ sniger sig ind på en fjerdeplads, skal der nok en helt anden ekspert til at forklare.
Det er dog ikke nyt, at tøj også er populært på søgelisten.
De 20 mest søgte tilbudsvarer i perioden op til Black Friday:
- Airfryer
- Støvsuger
- TV
- Strømper
- Mikroovn
- Elkedel
- Hjemmesko
- Handsker
- Printer
- Julesweater
- Kaffemaskine
- Sko
- Sokker
- Opvaskemaskine
- Tørretumbler
- Gummistøvler
- Skiundertøj
- Chromecast
- Vaskemaskine
- Brødrister
I november sidste år var de mest populære søgninger på hvidevarer, elektronik og tøj. Airfryers, støvsugere og tv toppede listen, efterfulgt af en af Black Fridays favoritkategorier: køkkenmaskiner som mikroovne, elkedler og kaffemaskiner.
Tøjkategorien fyldte dog også godt op på listen med søgninger efter strømper, handsker, sko og hjemmesko, som optog hele otte placeringer i sidste års top 20.