Midt i Esbjerg: Her kan du prøve de esbjergensiske solbriller
Esbjerg har fået sit eget solbrillebrand.
I februar lancerede de tre esbjergensere Adis Zdero, Andreas Sandberg og Silas Runge brandet Never Monday.
Never Monday lancerede i første omgang en kollektion af sportsbriller, men nu er de også klar med en kollektion af solbriller.
Salget foregår via brandets hjemmeside, men denne weekend er der mulighed for at se, mærke og prøve produkterne i Esbjerg.
Det sker på lørdag den 11. juli i Kirkegade.

“Vi holder en pop up-butik i fire timer i Kirkegade 11. Her vil der være tapas, fadøl og musik, og så vil vi lancere vores sommerkollektion. Det er første mulighed for at se den nye kollektion, inden den kommer til salg på webshoppen,” siger Adis Zdero.
Der vil være tapas og fadøl til de efter først til mølle-princippet.
Glæder sig
Det er i Dane-ish Design Houses lokaler i Kirkegade, at pop up-butikken finder sted.
Her vil der være mulighed for at prøve og købe mere end 30 forskellige solbriller og sportsbriller.

“Det er første gang, vi holder en pop up, så vi glæder os rigtig meget. Vi har længe snakket om, at vi gerne vil gøre det, og vi er alle fra Esbjerg, så det var oplagt at have den her,” fortæller Adis Zdero.
Alle interesserede er velkomne til at komme forbi Kirkegade lørdag og se brillerne.
De tre stiftere af Never Monday vil alle være til stede og fortælle om tankerne bag solbrillerne.
Pop up-butikken holder åbent i fire timer lørdag fra klokken 12.00 til 16.00.
Læs også: Solbrille-brand fra Esbjerg: Adis, Andreas og Silas er klar med ny kollektion