Midt i valgkampen: Derfor var EU-politiker på besøg i Esbjerg
Folketingskandidat Anders Kronborg (S) fik fredag valgkampebesøg fra Bruxelles.
Her var medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S) i Esbjerg, hvor de to blandt andet lagde vejen forbi virksomheden MacArtney Underwater Technology i Hjerting.
Besøget var ifølge Anders Kronborg en mulighed for at vise et lokalt esbjergensisk væksteventyr frem for en europæisk politiker.
“I en verden med et større trusselsbillede, så er det afgørende, at vi ved, hvad der foregår under vandet og kan være forberedte,” skriver Anders Kronborg.
Under besøget blev der sat fokus på både virksomhedens udvikling, og Christel Schaldemose og Anders Kronborg fik også hilst på hele bestyrelsen.
Efter besøget i Hjerting var EU-parlamentarikeren med til at dele materiale ud i det centrale Esbjerg.
Læs også:
Vidste du det?: Lokal kandidat er i familie med kendt fodboldspiller