Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Millioner frigivet: Nyt skridt taget for at omdanne museum i Esbjerg

2.-Bygning-Eksterioer-2-@Museum-Vest-1024x768
Foto: Museum Vest

Projektet med at forvandle Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg til Danmarks Museum for Havet tager nu et nyt vigtigt skridt.

Byrådet har godkendt, at der frigives en projekteringsbevilling på 15 millioner kroner til den kommende ombygning og transformation af museet.

Pengene skal bruges til projektering og byggeledelse i de kommende år, mens det endelige rådgiverteam findes og arbejdet med projektet går videre.

Stort projekt til 160 millioner

Det samlede projekt har et budget på 160 millioner kroner. Esbjerg Kommune bidrager med 50 millioner kroner, mens fonde står for de resterende 110 millioner.

De største bidrag kommer fra A.P. Møller Fonden og Realdania, som hver støtter projektet med 50 millioner kroner.

Derudover bidrager Claus Sørensens Fond, Esbjerg Fonden, Linda og Oskar Nielsens Fond samt Johan Hoffmann Fonden også økonomisk.

Esbjerg Kommune har tidligere frigivet 10 millioner kroner til projektet. Med den nye beslutning er der nu frigivet yderligere 15 millioner kroner fordelt med 3 millioner i 2026, 5 millioner i 2027, 5 millioner i 2028 og 2 millioner i 2029.

Museum skal nytænkes

Fiskeri- og Søfartsmuseet, som hvert år har mere end 100.000 gæster, skal med projektet udvikles til Danmarks Museum for Havet.

Planen er at ombygge og udvide museet med respekt for den eksisterende bygning, som er opført i 1968 og regnes for at have høj arkitektonisk værdi.

Blandt de konkrete planer er et nyt og ændret foyerområde, bedre flow i museet, overdækning af gårdrummet mellem akvariet og sælariet til udstillinger om Havets Bund samt omdannelse af laboratoriefløjen til Børnenes Museum for Havet.

Projektet skal samtidig styrke museets bæredygtighed, blandt andet ved at bygge om i stedet for at bygge nyt.

Projektet styres af en styregruppe med repræsentanter fra Museum Vest, A.P. Møller Fonden, Realdania og Esbjerg Kommune.

Arbejdet er sendt i udbud, og i løbet af foråret bliver de fire totalrådgivere, som skal deltage i projektkonkurrencen, fundet. I august 2026 ventes det endelige rådgiverteam at være på plads.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.