Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Milliongave til Bakkeskolen: Nu lander Brasilien midt i Esbjerg

bras-fodboldskole-1024x695

Bakkeskolen i Esbjerg får som den første i Danmark en brasiliansk fodboldpark – en legeplads for teknik, glæde og fodboldpassion.

Projektet bliver muligt takket være en donation på tre millioner kroner fra Johan Hoffmann Fonden.

Parken bliver opført efter sommerferien og skal støtte op om skolens brasilianske fodboldlinje, som de seneste år er vokset markant.

I dag går 90 elever fra 7. til 9. klasse på linjen, som tager udgangspunkt i den brasilianske fodboldkulturs legende og tekniske tilgang.

“Vi har i en tid ledt efter positive projekter i Østerbyen, og Bakkeskolens brasilianske fodboldlinje er en succes båret af lokalt initiativ og godt samarbejde. Vi tror, at projektet kan styrke både Bakkeskolen og sammenholdet i lokalsamfundet yderligere,” siger Johan Hoffmann Fondens direktør, Erik Haldan, om baggrunden for fondens donation.

“Vi ser først og fremmest det nye anlæg som et plus for skolens elever og børn fra det lokale foreningsliv. Men anlæggets faciliteter kan også benyttes af boldglade børn og unge fra foreninger og klubber andre steder i Esbjerg,” siger Erik Haldan i en pressemeddelelse.

Parken får blandt andet en multibane med kunstgræs, et boldbur med strandsand, asfaltområder, hybridgræs, beach padel-baner, udendørs træningsfaciliteter og et Teqball-område.

I Brasilien er fodbold en leg

Den brasilianske træner Leandro Fioretti leder linjen på Bakkeskolen, hvor målet er at udvikle dygtige og passionerede spillere gennem leg og teknik. Skoleleder Christian Varming forklarer:

“I Brasilien spiller børn fodbold hele tiden. De spiller alle steder og med alt, hvad der ligner en bold. Det er derfor, de bliver så teknisk dygtige. I Brasilien er fodbold en leg fuld af kreativitet og energi, og det er også vores drivkraft på Bakkeskolens brasilianske fodboldlinje.”

Esbjerg Kommunes Børn & Skoleudvalg bakker op om projektet.

“Den nye park må være enhver fodboldspillers drøm,” siger udvalgsformand Diana Mose Olsen.

“Jeg er sikker på, at den kommer til at give luft under vingerne til både udviklingen og fællesskabet for mange talenter.”

Fodboldparken bliver placeret foran den nye springhal, som står klar i august, og skal være en del af et samlet sportsområde for lokalområdet.

Den brasilianske fodboldlinje er en del af Bakkeskolens Sport Plus-klasser, hvor elever fra hele Esbjerg Kommune kan kombinere skolegang med målrettet træning i fodbold, basketball, spring og TeamGym.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.