Mindeord over Jørgen Dieckman Rasmussen

Af Niels Wium Olesen

Jørgen Dieckmann Rasmussen, leder af Esbjerg Byhistoriske Arkiv, døde i januar, 70 år gammel. Med hans bortgang har Esbjerg mistet sin historiker. Det er et stort tab for formidlingen af byens korte, men spændende og dynamiske historie.

Jørgen Dieckmann blev født i Jyderup på Sjælland i 1954. Efter sin studentereksamen i Kalundborg valgte han at læse historie på Københavns Universitet og supplerede hovedfaget med et bifag i engelsk.

Landbrugshistorie var hans store interesse, og under den højt respekterede landbrugshistoriker Claus Bjørns vejledning tegnede der sig sandsynligvis en forskerkarriere for det talentfulde unge historikeremne.

Han medvirkede som forsker og forfatter på dele af det nu klassiske flerbindsværk Det danske landbrugs historie, der udkom i løbet af 1980’erne.

Men det skulle gå anderledes.

For i jagten på det daglige brød blev han ansat som leder af Esbjerg Byhistoriske Arkiv i 1981. Der er noget næsten opløftende paradoksalt ved, at en sjællænder, interesseret i meget gamle tiders landbrugshistorie, skulle ende med at blive den store formidler af Danmarks yngste bys historie. Fra muld til stenbro. Fra bønder til arbejdere, fiskere og iværksætterpionerer. Fra Sjælland til Vestjylland.

Jørgen Dieckmann markerede sig hurtigt som en dygtig leder med evnen til at manøvrere i trekanten mellem Esbjerg Kommune, arkivets personale og arkivets brugere.

Brugerne af arkivet var – og er stadig – en broget flok. De spænder fra folkeskoleelever, der skal skrive opgave om Esbjergs historie og ønsker at bruge arkivets samlinger af dokumenter og fotos, over deres lærere, til slægtshistorikere, historisk interesserede og ældre mennesker, der i deres otium arbejder frivilligt med spændende historisk materiale.

Hertil kommer også deltagerne i de mange udadvendte aktiviteter, som arkivet arrangerer i form af udstillinger, byvandringer, foredrag og kurser. Ofte var det med Dieckmann som en engageret og inspirerende guide, fortæller og underviser.

Jørgen Dieckmann fik hurtigt succes med sit strategiske arbejde i spændingsfeltet mellem kommunen, arkivets personale og arkivets brugere. Hans indsats kulminerede med den vellykkede flytning i 1989 fra de små, trange lokaler i Teglværksgade til de nuværende flotte rammer i den tidligere tekniske skole i Torvegade. Dieckmann havde gjort arkivet relevant på en måde, der skabte resultater og vakte opmærksomhed.

Jeg fik selv fornøjelsen af at lære Jørgen at kende, da jeg som nyuddannet historiker i 1995 blev leder af Historisk Samling fra Besættelsestiden. Dengang holdt Historisk Samling til oppe under taget i Byhistorisk Arkiv. Gennem en årrække delte jeg derfor hverdag og frokoststue med Jørgen.

Han var fra begyndelsen særdeles imødekommende og blev i de første år lidt af en mentor for mig. Han trak mig ind i redaktionsarbejdet med spændende erindringsbøger om besættelsen, gav tips om arkivarbejde og introducerede mig til det folkelige miljø af historisk interesserede i byen. Og så lærte han mig frem for alt en række hemmelige tricks om institutionsledelse. Med et indforstået smil sagde han for eksempel: ”Niels, du skal alliere dig med brugerne.”

Underforstået: En god og loyal brugerskare – fra skoleelever til engagerede pensionister – der benyttede vores samling af besættelsestidsarkivalier og deltog i vores arrangementer og foredrag, ville gøre os relevante for kommunen, den bevilgende myndighed. Jeg tog noter.

Jørgen var en fremragende leder for sin institution. Det hjalp selvfølgelig, at han var venligheden selv og en dygtig og munter fortæller. Ja, faktisk kunne han være meget morsom – ofte ved at tilpasse sine vittigheder til publikum, så det sagte i snævrere cirkler nok ikke egnede sig til større forsamlinger!

Hemmeligheden bag hans succes var, at han var en særdeles dygtig og begavet historiker med en kolossal viden om Esbjerg.

Han forstod arkivarbejdet til bunds – også da administrationsarkivalierne fra Esbjerg Kommune blev digitale og skulle registreres på en helt ny måde.

Han forstod publikums historiske interesse og brugte den som grundlag for sin formidling. Ikke kun ved at imødekomme efterspørgslen efter muntre anekdoter, men ved at gøre byens historie relevant gennem perspektivering: Fra udskibningshavn for landbrugsprodukter til fiskerby og videre til en moderne industri- og velfærdsby med dynamiske virksomheder og levende offentlige institutioner.

Hans enorme viden om Esbjerg blev kombineret med en dyb forståelse af Danmarkshistorien og de dynamikker, der driver udviklingen. Denne kombination prægede hele hans virke – fra det daglige arkivarbejde til formidlingen i bøger, foredrag, byvandringer og undervisning.

Uden for Esbjerg gjorde han desuden en stor indsats i foreningen Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA), hvor han i 1990’erne deltog i udviklingen af et landsdækkende digitalt søgesystem for arkivalier – det såkaldte ARKIBAS. Dette skete, før selv Rigsarkivet var nået dertil i den digitale udvikling. Det var fremsynet af ham at placere Esbjerg Byhistoriske Arkiv i dette samarbejde.

Jørgen var arbejdsom ud over det sædvanlige. Arbejdsdagen kunne sagtens begynde kl. 6 eller 7 og vare, indtil den sidste gæst havde forladt foredragslokalet kl. 21.45 – hvorefter han kørte rullevognen med kaffekopper op i køkkenet og satte dem i opvaskemaskinen. Klokken 22.15. Så var den dag gået.

Han forventede ikke, at hans medarbejdere lagde samme antal timer i arbejdet, men han kunne godt være en krævende chef – ofte fordi hans egen begejstring gjorde, at han tog for mange opgaver på sig. Både på arkivets og egne vegne. Så måtte hans loyale medarbejdere hjælpe til for at redde situationen. Men at det engang imellem gik for stærkt, skyldtes kun, at han var passioneret for sit arbejde og havde store ambitioner for arkivet. Netop derfor er Esbjerg Byhistoriske Arkiv i dag et af landets førende byarkiver.

Det er faktisk godt gået af en sjællænder.

Jørgen vil blive dybt savnet af medarbejdere, Byhistorisk Arkivs mange brugere, hans kolleger rundt om i landet og Esbjerg Kommune. Jørgen vil blive savnet af Esbjerg.

Æret være Jørgen Dieckmann Rasmussens minde.

Niels Wium Olesen
Tidligere leder af Historisk Samling fra Besættelsen (1995-2004)
Lektor i moderne historie, Aarhus Universitet (siden 2004)