Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Mobbet som barn: Nu hjælper Nicki ensomme unge i Esbjerg

70BFF468-C5E8-4850-B448-04971BBB3C20_1_102_o
Foto: Redaktionen

Ventilen i Esbjerg arbejder målrettet med at bekæmpe ensomhed blandt unge.

Ikke alle kender tilbuddet, men for de unge, der benytter det, er det en mulighed for at opbygge sociale kompetencer og stærke relationer. En af drivkræfterne bag initiativet er Nicki Weber Mogensen.

Fra restauration til socialrådgiver

Nicki Weber Mogensen er 32 år og har gennem flere år haft en karriere i restaurationsbranchen. Han har blandt andet været buffetmanager hos Flammen og arbejdet hos Aunt Betty i Esbjerg. Men en dag stoppede det brat.

“Jeg blev opsagt, da der kom nye ejere på en café, jeg arbejdede på. Det gav mig sparket til at sige, at hvis jeg nogensinde skulle skifte retning, så skulle det være nu,” siger Nicki Weber Mogensen.

Han gik straks i gang med at tage en fagpakke for at komme ind på socialrådgiveruddannelsen. Samtidig blev frivilligt arbejde en stor del af hans hverdag.

Et liv med frivillighed og engagement

Nicki bruger i dag størstedelen af sin tid på Ventilen, hvor han de sidste to år har fungeret som formand. Han har været med til at starte forskellige tilbud op, rekruttere nye frivillige og sikre en velfungerende struktur.

“Jeg har en rigtig god frivilliggruppe, som er sindssygt stærke og gode til det, de laver. Vi er ærlige over for hinanden, så hvis nogen har travlt, giver de bare besked. Det er alfa og omega inden for frivillighed,” forklarer Nicki Weber Mogensen.

Udover Ventilen sidder han også i bestyrelsen i Vindrosen, rådgiver flygtninge gennem Dansk Flygtningehjælp og hjælper til i det boligsociale projekt 3-i-1.

“For mig handler det om at få erfaring og hjælpe så mange steder som muligt. Det giver mig mega meget energi,” fortæller han.

Mobbet som barn: Nu hjælper Nicki ensomme unge i Esbjerg
En fællesstue, hvor Ventilen blandt andet arrangerer filmaften.

Ventilen støtter unge med sociale udfordringer

Ventilen er målrettet unge, som kæmper med ensomhed eller usikkerhed i sociale relationer. De unge, som bruger tilbuddet, spænder bredt fra meget udadvendte til stille og tilbageholdende.

“Nogle unge virker ekstremt udadvendte, men bag facaden er de virkelig usikre. Andre sidder helt stille ovre i hjørnet og er bange for ikke at blive accepteret,” siger Nicki Weber Mogensen.

Formålet med Ventilen er klart, forklarer han.

“Vi arbejder med at udvikle de unges sociale kompetencer. De skal kunne rumme andre og gøre plads til hinanden. Men vi sidder ikke som pædagoger eller behandlere. Vi er der som en del af gruppen og faciliterer de gode sociale situationer.”

Mobbet som barn: Nu hjælper Nicki ensomme unge i Esbjerg
Der er også mulighed for at lave mad sammen, når man besøger Ventilen.

Egne erfaringer skaber forståelse

Nicki Weber Mogensen har selv oplevet mobning gennem hele sin skoletid, og han skiftede skole på grund af det. Alligevel har han formået at bevare troen på sig selv.

“Jeg lærte hjemmefra, at hvis folk ikke ville mig, var der ikke noget galt med mig, men måske med dem. Jeg tror aldrig, ensomheden har påvirket mig i større omfang, men jeg kan genkende følelsen hos de unge,” siger han.

Hans egen historie giver ham en unik indsigt i, hvad Ventilens unge har brug for.

Frivilligheden fortsætter i fremtiden

Når Nicki Weber Mogensen om halvandet år bliver færdiguddannet socialrådgiver, har han ikke planer om at slippe frivilligheden.

“Jeg havde først tænkt, at jeg ville droppe alt frivilligt arbejde efter uddannelsen, men nu ved jeg, hvor meget det giver mig personligt og fællesskabsmæssigt. Jeg vil rigtig gerne være med til at føre Ventilen videre og uddanne nye frivillige,” afslutter han.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.