Mød Marianne Kolenda Kruse: Et bankende hjerte i organisationen Skyggebørn

Med en dyb menneskelig indsigt og utrættelig energi har hun arbejdet for at sætte fokus på en ofte overset gruppe i samfundet.

Marianne Kolenda Kruse 42 år, direktør for Skyggebørn siden marts 2024, arbejder hver dag for at give børn og unge, der har mistet en forælder eller anden nærtstående, en tryg plads og et sted til at dele deres sorg og finde styrke i fællesskabet med andre.

Stedet hedder Skyggebørn.

Jes Dige er stifter af organisationen Skyggebørn i 2017.
Jes Dige er en pioner i forhold til at arbejde med børn og unges sorg. Han har haft kontakt med rigtigt mange sorgramte børn, unge og deres familier, gennem sine mere end 30 aktive år inden for feltet børn, unge og sorg.

Det er Jes Diges særlige tilgang til sorgarbejdet, Skyggebørn er baseret på.

Skyggebørn er en organisation, der tilbyder gratis hjælp til børn og unge, som har mistet en nær relation.

I dag faciliterer de gratis sorggrupper i København, Aarhus, Aalborg og Esbjerg og lige om lidt Odense og Jes er en person med en klar vision om, at børn i sorg ikke skal stå alene. Ligesom Marianne.

For hende handler arbejdet ikke blot om støtte, men om at give børnene værktøjer til at forstå og bearbejde deres følelser, så de kan finde modet til at vokse og blomstre på trods af de udfordringer, de står overfor i livet.

For hun kender nemlig godt til følelsen.

For Marianne er Skyggebørn mere end bare et arbejde – det er en mission for at sikre, at ingen børn står alene med deres sorg.

”Vi kan ikke fjerne deres sorg, men vi kan give dem et sted, hvor de kan være sig selv og føle sig forstået. Det er det, Skyggebørn handler om,” siger hun.

Døden er et livsvilkår og noget vi alle burde og kunne forholde os til. Og livet kan være uretfærdigt, når i sær børn mister alt for tidligt i livet, og de skal i stå midt i kaos og have mistet en forælder, en søskende eller en anden nær pårørende.

Og Marianne kender den der følelse, hun kender sproget, for det har hun lært, hun forstår hvordan det er at spejle sig i andre når hun træder ind i et rum med børn og unge der har mistet deres forældre. For hun har selv prøvet det.

Marianne Kolenda Kruse er nemlig selv et skyggebarn.

At leve som Skyggebarn og være stærk samtidig

Marianne Kruse voksede op i Esbjerg i en tid, hvor børns sorg ikke blev italesat på samme måde, som hun kæmper for i dag.

Sammen med sin far Henning Kruse, en af de første pionerer i dansk olie- og gasindustri, sin mor Henny Kruse og sin bror Lars Kruse levede de et familieliv, hvor hende far gik på arbejde og var meget væk, mens hendes mor passende både Lars og Marianne, i hjemmet i Esbjerg.

“Min mor passede os hjemme, indtil vi skulle starte i skole. Jeg husker min mor bagte boller, og tog på planteskole og gik i haven og var ekstremt kreativ. Hun malede oliemalerier og nød at være sammen med os,” fortæller Marianne.  

Men hendes mor kæmpede også en skjult kamp.

“Min mor havde psykisk diagnose og dengang var det ikke noget man talte om. Der var nogle år hvor hun forsvandt mere ind i sig selv, hvor vi ikke kunne kende hende. Og det er et helt andet billede jeg husker af hende derfra,” fortæller Marianne.

I 1990 da hun kun var otte år gammel og hendes bror Lars 10 år, tog deres mor sit eget liv, og denne tragedie satte et uudsletteligt præg på hendes barndom.

Hendes mor var 44 år, da hun valgte valgte både livet og familie fra.

Som Marianne beskriver det:

“Da min mor tog sit eget liv, var sorgen tung og meget svær at være i. Jeg kunne meget hurtigt mærke at vores fortælling blev lavet om.

Hvis og når vi talte om min mor, hvilket vi gjorde, for vi har i den grad holdt live i fortællingen om hvem min mor var, så kunne jeg godt mærke, at det gjorde min far ked af det, og det var bare noget jeg virkelig ikke brød mig om, så jeg tror, det var lettest at ligge låg på,” fortæller Marinanne.

I barndommen i 90’erne, var sorgen en tavs skygge, og der fandtes ingen steder, hvor børn kunne finde støtte og få redskaber til at forstå deres følelser.

“Som barn havde jeg ikke ordene til at udtrykke min sorg eller bede om hjælp,” fortæller Marianne.

Hun voksede op, som éne pige sammen med to mænd og hun er slet ikke i tvivl om at det er noget hun godt kan mærke, den dag i dag i forhold til hvordan hun agerer og håndtere forskellige ting.

“Min far fyldte helt naturligt mere i hverdagen og i vores rutiner, da min mor døde. Han var jo lige pludselig tvunget til at stå i front for vores familie, og indtage en rolle som begge forældre. Han gav os nogle redskaber og gjorde altid klart for os at vi skulle tale med nogen hvis vi synes noget var svært,” siger Marianne.

Når man mister tidligt i livet bliver man bevidst om livets alvor og bliver hurtigt voksen, selvom man kun er et lille barn.

Hendes egne oplevelser dengang blev en drivkraft for hendes senere arbejde – en dedikation til at sikre, at andre børn får mulighed for at bearbejde deres sorg og undgår følelsen af isolation.

Skyggebørn: Et sted for børn i sorg

Det var gennem sin bror, og deres fælles velgørende fond, at Marianne første gang mødte organisationen Skyggebørn.

Mødet med Skyggebørn blev en vigtig milepæl i Mariannes liv.

At lære Skyggebørn at kende blev en øjenåbner for hende.

Hun oplevede hurtigt, hvor stærkt projektet resonerede med hende, både personligt og professionelt.

“Skyggebørn tilbyder børn et trygt sted, hvor de kan tale om det svære og få redskaber til at håndtere deres følelser og ikke være alene i sorgen,” forklarer hun.

Mariannes husker meget klart det første møde med Skyggebørn i Slotsgade i Aalborg, hvor Skyggebørns afdeling i Aalborg stadig ligger, for det var et vendepunkt, der for fremtiden skulle præge hendes liv og arbejde.

Det var en oplevelse, der vækkede stærke følelser i hende, og da hun efter mødet gik ned ad trappen, vendte hun sig mod sin bror, Lars, og sagde:

“Det her, det vil mor synes, var det mest meningsfulde, vi nogensinde har gjort. Lige præcis det her, det var det, mor hun synes, vi skulle. Vi bliver nødt til at hjælpe nogen her,” fortæller Marianne og smiler.

Hun er uddannet på CBS med en lidt mere kommerciel baggrund, og har gennem årene bevæget sig mere over i det lidt mere bløde og menneskelige.

Hun har bygget på med uddannelser, som både coach, yogainstruktør, har taget en terapeutuddannelsen, en familierådgiveruddannelsen og engageret sig som frivillig i Skyggebørn siden 2021, hvor hun følte hun en dyb samhørighed med børnene.

“Da jeg lærte skyggebørn at kende, tog jeg et kursus, for så at blive frivillig gruppeleder. Og jeg havde det faktisk sådan, at det jeg selv frygtede mest, var at gå ind i det rum med de børn, som jo måske havde oplevet det samme som jeg oplevede som barn. Så fik jeg alligevel bevæget mig derind, og så vil jeg bare sige, så fik jeg fuldstændig modsat oplevelsen.

Det var det mest meningsfulde og trygge rum. Fordi de her børn, de siger jo så mange kloge ting og kan sætte ord på ting, jeg selv havde følt men aldrig udtrykt som barn,” siger hun med taknemmelighed.

Skyggebørn skaber et fællesskab, hvor børnene kan møde andre, der har oplevet lignende tab, og derigennem opleve samhørighed.

“Vi skaber et rum, hvor børnene kan blive mødt med forståelse og får et rum, hvor de har en stor stemme og ikke længere skal føle sig alene eller anderledes,” siger Marianne om organisationens betydning.

Et livslangt arbejde med at forstå sorg

Mødet med Skyggebørn har også været en katalysator for Mariannes egen sorgbearbejdelse. Når hun ser tilbage.

Hendes arbejde i organisationen har gjort hende bevidst om, at sorg varer hele livet, men kommer og går i bølger.

Som voksen har Marianne fået redskaber til at forstå følelser, hun undertrykte som barn.

Hun reflekterer over, hvordan hun som voksen har kunnet se sin mors kamp i et andet lys.

“Min mor tog en beslutning, der er svær for mig at forstå, men jeg ved, at hun kæmpede med psykiske udfordringer, som ikke var nemme at håndtere dengang,” fortæller Marianne.

For Marianne er sorg blevet et område, hvor hun selv har fundet styrke og klarhed.

“Modsat min mor har jeg lært at række ud og bede om hjælpen, når jeg har det svært,” siger hun og forklarer, hvordan hun har fundet balance gennem både fysisk og mental træning,” og det har gjort hende godt forklarer hun.

Fysisk sundhed som fundament for mental styrke

Mariannes fysiske sundhed er en vigtig del af hendes daglige rutine og et fundament, der hjælper hende med at holde sig skarp og frisk i både sit personlige liv og i sit arbejde med Skyggebørn og privat.

“Det er ikke bare en fysisk nødvendighed, det er også et mentalt værktøj, der hjælper mig med at holde mig på toppen hver dag, når jeg står tidligt op og løber en tur og slutter af med en iskold badetur – det er mit drug og det der giver mig styrke ” fortsætter hun med et smil.

Et ønske om at påvirke sorgkulturen for børn og unge

Som direktør i Skyggebørn har Marianne en stor vision om at Skyggebørn kan være med til at at ændre den måde, samfundet ser på børn og unges sorg.

Med hendes arbejde i Skyggebørn er hendes drøm at påvirke sorgkulturen, så  børn og unge i højere grad kan blive mødt med forståelse, også uden for Skyggebørn.

Hun understreger, at børn ofte er mere bevidste om deres egne behov, end voksne måske tror.

“Børn ved ofte selv, hvad de har brug for, og det er vigtigt at lytte til dem i stedet for at udvise misforstået hensyn ved at undgå svære samtaler.” forklarer hun.

Det er en kulturændring, hun brænder for, og som hun ser som nødvendig for, at børn i sorg kan udvikle sig sundt og få en stærk base i livet.

I dag er Skyggebørn, alle dedikerede medarbejdere og frivillige i Skyggebørn en uvurderlig ressource for mange familier og viser, at selv i mørket kan der skabes lys og håb for fremtiden.

“Alle de frivillige vi har tilknyttet hos Skyggebørn er fantastiske mennesker, der investere deres tid og det gør de med hele deres hjerte og det kan mærkes. Det gør mig så glad og stolt at arbejde sammen med så dygtige og engageret mennesker, der med til at skabe et trygt rum for alle de børn og unge der hver uge kommer hos Skyggebørn rundt i landet,”fortæller Marianne.

Betydningen af åbenhed og ærlighed i sorg

I sit eget hjem har Marianne taget åbenhed om sorg til sig og har et tæt forhold til sine egne børn, som hun har været ærlig med omkring de tab, hun har oplevet.

“At være åben og ærlig med mine egne børn om tab og sorg, gør det nemt at tale om tingene” fortæller hun og fremhæver, at det er afgørende for hende, at børn forstår den alvor livet også kan byde på.

Hun ønsker ikke, at hendes børn – eller de børn, hun arbejder med i Skyggebørn – skal opleve den følelse af at blive beskyttet i misforstået hensyn, som hun selv oplevede som barn.

Marianne er overbevist om, at åbenhed skaber tryghed.

Hun ønsker at bygge et fundament, hvor børn føler sig trygge ved at tale om deres følelser og ved, at der altid er plads til både gode minder og svære følelser.

Sorgens spor

For Marianne har tankerne om at være forældreløs i starten af 40’erne også givet stoft til eftertanke.

For da hun mistede sin far Henning Kruse for nogle år siden, begyndte hun lige pludselig at spekulere på, hvordan det ville være hvis hendes mor stadig havde været her.

“Da min mor døde, gav jeg min far min fulde opmærksom. Han har jo både været min mor og far i gennem hele mit liv. Vi har altid talt om min mor og mindes hende og det har været vigtigt for mig at holde fast i de minder jeg har om hende, specielt fra før hun blev syg” for tæller Marianne.

Og da Marianne og Lars far dør, giver det plads til nogle andre tanker, som ikke har fået liv før på samme måde.

Og Marianne tænker da også på, hvis hendes mor Henny, havde fået den hjælp, som der tilbydes i dag, hvordan hun så ville være i hendes liv.

“Jeg er helt sikker på hvis min mor Henny havde været her i dag, så ville hun have været en fantastisk mormor på 75 år, der elskede sine børnbørn højt. Hun ville nyde naturen og livet som mor og mormor,” fortæller Marianne.

Men hun har tilgivet og i hendes arbejde med Skyggebørn, selv fået bearbejdet endnu mere af sorgen, der altid vil være der. For den forsvinder aldrig helt.

” Sorg er et livsvilkår. Til trods for det, er det noget af det vi taler mindst om. I Skyggebørn giver vi børn og unge et ordforråd for deres sorg, og det er dét der kan være med til at ændre måden vi håndterer sorgen i fremtiden,” slutter Marianne Kolenda Kruse.

Læs også: Blue Water Arena søndag: Danner ramme om helt særligt event med fokus på sorg