Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Mor i Esbjerg jubler: Det er godt for rigtig mange mennesker

For nyligt blev en omdiskuteret regel ændret, og det har skabt stor glæde i Esbjerg Kommune.

Der er tale om den såkaldte 30 procent-regel, som bestemmer, at højest 30 procent af børene i en daginstitution må komme fra et udsat boligområde.

Den regel har skabt stor frustration i Esbjerg, hvor områderne Præstebakken/Syrenparken, Stengårdsvej og Hedelundgårdparken på Social- og Boligministeriets liste over udsatte boligområder.

En af de borgere, der har været ramt af reglen, er Sofie Henningsen. Hun har haft problemer med at få hendes børn passet i den lokale daginstitution, fordi hun bor på Stengårdsvej.

“Mine ældste børn går i den lokale daginstitution, men min søn på tre år kan ikke. Nu har jeg fået tvillinger, og de kan heller ikke,” fortæller Sofie Henningsen.

Derfor har hun længe været frustreret over, at det er hendes adresse, der afgør, hvor hun kan få sine børn i daginstitution.

“Daginstitutionerne har et godt samarbejde med skolen, og mange af de børn, som mine børn skal gå i skole med, går selvfølgelig i den lokal institution, så det ville på alle måder være rart,” siger Sofie Henningsen.

Stor glæde

Ifølge Sofie Henningsen er hun langtfra den eneste på Stengårdsvej, der har haft problemer med 30 procent-reglen, der har skabt store frustrationer blandt forældre.

Men snart bliver reglerne mildere for folk på Stengårdsvej og de øvrige udsatte områder.

Fremover tæller forældre, der er i beskæftigelse eller uddannelse, ikke med i de 30 procent. Det er en god nyhed for Sofie Henningsen, der er under uddannelse.

Sofie Henningsens uddannelse er fjernstudie, og derfor har hun haft mulighed for selv at passe sine tvillinger. Dog påpeger hun, at det langtfra er alle, der har den mulighed.

“Det er godt, og det er også på tide. Ikke kun for mig, men for rigtig mange mennesker. Og så tror jeg, at det godt for Stengårdsvej, fordi indtil nu har det ikke været attraktivt for familier at flytte herud, når man ikke kan få sit barn passet i den lokale institution,” siger Sofie Henningsen.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.