Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Morgenmad eller brunch: Her finder du de bedste steder i Esbjerg

image0-e1714566976403-980x1024
Ranking Park, Brunch Foto:Hjortborg Tausen

Esbjerg byder på nogle lækre morgenmadscaféer og restauranter.

Der er bare noget særligt ved at starte dagen med en god kop kaffe, lune surdejsboller, sprøde croissanter eller en brunch, hvor bordet bugner af små lækkerier.

Heldigvis er Esbjerg stedet hvor du finder caféer og restauranter, der gør morgenstunden lidt bedre, uanset om du er til klassisk brunch, hjemmebag, friskpresset juice eller en solid morgenmad, der holder dig kørende resten af dagen.

I denne guide har vi samlet vores favoritter til morgenmad og brunch i Esbjerg.

Alle stederne er 100 procent udvalgt af redaktionen.

Morgenmad eller brunch: Her finder du de bedste steder i Esbjerg
Foto: MigogEsbjerg

Kaffesmeden

Kaffesmeden ligger centralt i Esbjerg midtby.

Stedet er altid godt besøgt. Og det er der bestemt ikke noget at sige til.

Her har du mulighed for at sætte tænderne i en god mormorbolle med smør, croissanter og hjemmebagte kager.

Udover det, så er der mulighed for at få serveret en lækker morgenskål med frugt og drys, skyr med topping og forskellige slags varm grød. 

Kaffe er altid varm, god og vellavet og der findes et bredt udvalg af forskellige slags te, smoothies og saft. 

Her er åbent mandag – fredag fra kl. 8:00, lørdag: 8:30 og søndag lukket.

Det bedste er, at morgenmaden serveres hele dagen, så du kan tage det med ro og nappe en sen morgenmad. 

Hvad: Kaffesmeden

Hvor: Smedegade 5, 6700 Esbjerg

Morgenmad eller brunch: Her finder du de bedste steder i Esbjerg
Foto: Rankin Park

Rankin Park

Midt i Skolegade ligger Rankin Park – et grønt åndehul, hvor Ea og hendes Rankin-team tryller med smag og omtanke.

Her sammensætter du selv din brunch ved at vælge mellem en række små, hjemmelavede retter, så du får præcis det, du har lyst til.

På menuen finder du blandt andet hjemmebagte surdejsboller, fyldte croissanter, græsk yoghurt, amerikanske pandekager, avocado på toast, scrambled eggs, frugtsalat og meget mere – alt sammen lavet fra bunden med fokus på kvalitet frem for kvantitet.

Du kan skylle det hele ned med te, juice, bobler eller en frisk mimosa – og naturligvis meget mere.

Brunch serveres fredag og lørdag kl. 10.00-12.00 samt søndag kl. 10.00-13.00.

Det bliver ikke bedre. 

Hvad: Rankin Park

Hvor: Skolegade 43, 6700 Esbjerg

Morgenmad eller brunch: Her finder du de bedste steder i Esbjerg
Foto: PR – Espresso House

Espresso House

I hjertet af Kongensgade ligger Espresso House – et morgenstop for både croissant-elskere og skyr-entusiaster. Her kan du starte dagen præcis, som du vil: let, klassisk eller med et twist.

Savner du McMuffin? Så kig nærmere på deres nyfortolkning: en lun surdejsbolle fyldt med spejlæg, smeltet cheddar og kalkunbacon – eller skinke og ost, hvis du er mere til det.

Menukortet byder også på skyr med frugt og nødder, friskbagte scones, søde kager og masser af drikkevarer til enhver morgenstemning.

Og ja – kaffen er selvfølgelig i centrum.

Espresso House har åbent alle ugens dage fra kl. 8.

Hvad: Espresso House

Hvor: Kongensgade 68, 6700 Esbjerg

Morgenmad eller brunch: Her finder du de bedste steder i Esbjerg
Udvalget hos Blends and Bites bliver stort. Her ses en af de lækre smoothie bowl med topping, frisklavet appelsinjuice med citron og en lækker kop kaffe. Foto: Camilla Thorenfeldt

Blends and Bites

D. Blends and Bites er et oplagt valg, hvis du er til en frisk og let start på dagen.

Caféen har fokus på farverige bowls, friskpressede juicer, smoothies og god kaffe i moderne omgivelser.

Her finder du blandt andet açaí-bowls, yoghurtbowls og andre morgenmadsfavoritter, der er perfekte, hvis du ønsker et sundere alternativ til den klassiske brunch.

Er du mere til en klassisk morgenmad, kan du også sætte tænderne i en lækker smashed avocadomad, mens de hjemmebagte kager er et must for den søde tand. Menuen byder desuden på lette anretninger, som gør caféen til et oplagt sted at mødes over morgenmad eller en god kop kaffe.

Et besøg hos D. Blends and Bites er perfekt, hvis du elsker friske råvarer, moderne caféstemning og smagsoplevelser med et sundt twist.

Hvad: D. Blends and Bites

Hvor: Kongensgade 74B, 6700 Esbjerg

Morgenmad eller brunch: Her finder du de bedste steder i Esbjerg
Foto: Appetiit – bistro & vinbar

Appetiit – bistro & vinbar

Er du til en klassisk morgenbuffet med lidt af det hele, er Appetiit et oplagt valg.

Her kan du starte dagen med friskbagt brød, lune morgenmadsfavoritter og et udvalg af kaffe, te, juice og vand, så du er klar til dagens udfordringer.

Atmosfæren er rolig og indbydende, hvilket gør stedet perfekt til både en hyggelig morgen med familien, en brunch med vennerne eller et morgenmøde.

Morgenbuffeten serveres mandag til fredag kl. 6.30-10.00 og lørdag og søndag kl. 7.30-10.30.

Kommer du udefra og vil være sikker på en plads, anbefaler Appetiit, at du bestiller bord på forhånd – især i weekenderne, hvor buffeten er populær.

Hvem: Appetiit – bistro & vinbar

Hvor: Torvegade 24, 6700 Esbjerg

Morgenmad eller brunch: Her finder du de bedste steder i Esbjerg
Café Vivaldi – Brunch / Foto: Café Vivaldi

Café Vivaldi

Midt i Broen Shopping ligger Café Vivaldi – en tryg klassiker, hvor brunch er både velkendt og velsmagende. Her er plads til både hverdagshygge og søndagsforkælelse.

Mandag til lørdag får du en solid brunch-tallerken med alt det gode: røræg, små stegte pølser, bacon, ost, skinke, skyr med bærpuré og müsli, frisk frugt, pandekager, brød og smør.

Er du til lidt ekstra, kan du vælge den udvidede version med røget laks, avocado og en valgfri kaffe, te eller juice.

Om søndagen rulles brunchbuffeten frem – et bord fuld af klassikere, frisk frugt, godt brød og masser af ost.

Her er det nemt at samles – med familien, vennerne og weekendstemningen.

Brunchen serveres mandag til lørdag klokken 10.00–12.00 og søndag kl. 10.00–13.00

Hvad: Café Vivaldi i Broen Shopping

Hvor: Exnersgade 18, st. 12, 6700 Esbjerg

Gelato di Natura

Hos Gelato di Natura er det ikke kun den italienske is, der trækker gæster til.

Caféen er også et oplagt sted at starte dagen med en lækker morgenmad eller brunch i hyggelige omgivelser.

Menuen byder blandt andet på brunchanretninger, smoothie bowls, friskbagt brød og croissanter, som kan nydes sammen med en god kop kaffe.

Morgenmad eller brunch: Her finder du de bedste steder i Esbjerg
Foto: Gelato Di Natura Esbjerg

Ønsker du en let morgenmad eller en hyggelig brunch med familie eller venner, er der noget for de fleste smagsløg.

Og har du plads til lidt ekstra, er det næsten oplagt at afslutte måltidet med en af caféens autentiske italienske gelato-is eller en sød dessert.

En hyggelig café, hvor italienske smagsoplevelser og en afslappet stemning sætter rammerne for en god start på dagen.

Hvem: Gelato di Natura

Hvor: Kongensgade 9, 6700 Esbjerg

Morgenmad eller brunch: Her finder du de bedste steder i Esbjerg
Foto: MigogEsbjerg

Guldægget i Kongensgade

Hos Guldægget er der ikke klassisk brunch på menuen, til gengæld kan du sammensætte en lækker morgenmad med fokus på godt håndværk og kvalitetsråvarer.

Brødet er omdrejningspunktet, og her bages med stor kærlighed til håndværket.

Du kan blandt andet vælge mellem friskbagte croissanter, græsk yoghurt med hjemmelavet kompot og granola eller et af stedets specialstykker med lækkert tilbehør som oste fra Arla Unika.

Til morgenmaden kan du vælge blandt et bredt udvalg af drikkevarer.

Uanset om du er til en god kop kaffe, en cremet café latte, te, varm chokolade eller en frisk smoothie, er der noget for enhver smag.

Den hyggelige café midt i Kongensgade er et oplagt sted at starte dagen, hvad enten du vil nyde en rolig morgen alene eller mødes med familie og venner over en god morgenmad.

Kaffen er altid varm hos Café Guldægget – Og det er betjeningen også. 

De har åbent mandag til fredag fra 07.30 og 18.00 og åbent lørdage fra kl. 9.00. Søndag lukket. 

Hvad: Café Guldægget

Hvor: Kongensgade 70, 6700 Esbjerg

Morgenmad eller brunch: Her finder du de bedste steder i Esbjerg
Brunch. Foto: Posthuset

Restaurant Posten, Posthuset

Restaurant Posten tilbyder en lækker omgang brunch.

Alt serveret på et flot og overskueligt stativ, så du kan blive siddende og nyde det hele ved bordet.

Nap en dejlig brunch og spis dig mæt i alt lige fra æggekage med bacon, brunchpølser, skive ost, hønsesalt, varm leverpostej, nutella, græsk yoghurt med müsli til alt det søde, hvor du bliver forkælet med frugt og croissanter.

Du kan også tilkøbe amerikanske pandekager.

Deres brunch er endda ad libitum, så du kan få en god start på dagen.

Der er altid mulighed for at bestille en god kop kaffe, te, juice, sodavand og vand til din morgenmad. 

Smut forbi Torvet og nyd din morgenmad.

Hvad: Posthuset

Hvor: Torvet 20, 6700 Esbjerg

Morgenmad eller brunch: Her finder du de bedste steder i Esbjerg
Foto: Restaurant Dronning Louise

Restaurant Dronning Louise

Med et morgenmadskort der både serverer klassisk og lidt udover det sædvanlige, er Dronning Louise et besøg. 

Start dagen med en god kop kaffe, smoothie, eller te og din foretrukne avis midt på torvet i Esbjerg. 

Morgenmaden serveres indtil kl. 16, så du har god til. 

På kortet findes der to forskellige slags brunch – en klassisk brunchtallerken og med en genistreg, i form af Croque monsieur. Den anden brunch er paneret rejer med en mayo, avokadotoast med pocheret æg og bacon og en masse andet lækkert. 

Menukortet byder også på et par af de tunge morgenmads klassiker. 

Egg Benedict med skinke og pocheret æg, eller en Atlantic med laks og pocheret æg. 

Begge toppet med en hollandaise. Det bliver et ja tak. 

Hvis du er mere til ostemad med sennep eller en æggekage med hele moletjavsen, så finder du det også her. 

Her er åbent alle ugens dage fra kl. 10.00. Så slå turen forbi torvet og nyd din morgenmad. 

Hvad: Dronning Louise

Hvor: Torvet 19, 6700 Esbjerg

Café Gallardo

Midt på Torvet i Esbjerg finder du Café Gallardo – et stilfuldt og moderne brunchsted, hvor der er tænkt på både smag og stemning.

Hver dag fra klokken 10.00 til 14.00 kan du gå ombord i deres alsidige brunchbuffet, der byder på alt fra charcuteri og oste til varme retter og søde fristelser. Og der er nok at tage af.

Du kan vælge mellem buffet uden drikkevarer til eller med drikkevarer (sort kaffe, te, kakao og juice).

Hvad: Café Gallardo

Hvor: Torvet 17, 6700 Esbjerg

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.