Nåede du ikke at få billet til Fanø Vesterland?: Nu er der godt nyt
Det tog ikke lang tid at få udsolgt til årets Fanø Vesterland.
Hvis du ikke nåede det, men stadig er interesseret i at få en af de eftertragtede billetter, så er der godt nyt.
I en story på Instagram skriver festivalen, at der er kommet flere billetter til salg.
“Vi er i mål med at tegne og indrette festivalpladsen 2026. Med en optimeret og forbedret festivalplads har vi blandt andet fundet plads til endnu en ny hyggelig have, flere siddepladser, mere koncertplads og endnu flere hyggelige kroge,” skriver Fanø Vesterland.
Det betyder også, at der er sat en mindre andel partoutbilletter til salg.
Folk på venteliste har fået et forspring.
Billetterne kan købes via Fanø Vesterlands hjemmeside.
Læs også: Kæmpe brag i weekenden: Esbjergs topklubber inviterer til fælles sportsfest