Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Naturteater i luften: Her kan du opleve sort og hvid sol

Fugletrækket er i gang, og lige nu kan man opleve nogle af sensommerens største naturoplevelser i Vadehavet: sort sol og hvid sol.

Mens stære samler sig i hundredtusindvis og tegner mørke mønstre på himlen, kan ryler i flokke på op til 50.000 individer danne de glimtende formationer, der kaldes hvid sol, skriver DOF Bird Life.

“De fleste kender sort sol, hvor stærene bølger hen over himlen før de går til ro i rørskovene. Hvid sol er mindre kendt, men lige så spektakulært. Det sker, når ryler vender bugene opad og hele flokken lyser op på én gang,” forklarer biolog og naturkonsulent i Nationalpark Vadehavet, John Frikke, til DOF Bird Life.

Bedst ved højvande

Ifølge Frikke er chancerne størst ved højvande, når fuglene må søge mod tørlagte områder for at raste. Flere steder i den danske del af Vadehavet er særligt gode til oplevelsen:

  • sydspidsen af Fanø ved Hønen
  • syd for Kammerslusen vest for Ribe
  • ved Rømø-dæmningen
  • omkring Det Fremskudte Dige og Saltvandssøen nær Højer
  • Mandø
Naturteater i luften: Her kan du opleve sort og hvid sol
Almindelige ryler danner hvid sol. Foto: Bo L. Christiansen

Højsæsonen er netop nu, fra midten af august til slutningen af september.

Kulminerer i september

Også stærene er på himmelflugt. Allerede nu kan man opleve sort sol ved Kammerslusen vest for Ribe, hvor op imod 100.000 stære samles sidst på dagen.

“I september og begyndelsen af oktober topper antallet med måske en halv million stære, især i Tøndermarsken langs Vidåen og ved rørskovene tæt på grænsen,” fortæller John Frikke.

Han peger på, at de mange fugle ikke kun kommer fra Danmark, men også fra Skandinavien og lande sydfra.

Marsken og engene giver føde, og rovfugle som vandrefalk og spurvehøg gør ofte forestillingen endnu mere dramatisk, når de angriber stæreflokkene.

Fakta

På DOFbasen kan man følge de aktuelle observationer.

Sort og hvid sol kan opleves fra august til et stykke ind i efteråret.

Hvid sol er knyttet til tidevandsområder, sort sol især til marsk og græsland.

Antallet af fugle varierer fra hundreder til hundredtusinder.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.