Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Nikolaj og Philip hjalp midt i regn og kaos: Det burde være naturligt at hjælpe hinanden

Af Camilla Thorenfeldt
Foto: Presse-foto.dk
Foto: Presse-foto.dk

Vi kan roligt sige, at fredag var en af de vildeste af slagsen, da det massive regnvejr ramte Esbjerg og omegn og oversvømmede og ødelagde flere veje.

Det var ikke kun vejene der blev ramte af vejret. Der sad nemlig mennesker fanget på motorvejen, da deres biler var oversvømmet af de massive vandmasser.

Foto: Presse-foto.dk

Og midt i alt kaos og det massive regnvejr dukkede to unge mennesker op, og som det mest naturlige i verden trådte de til og hjalp lige der på motorvejen.

Philip Wiesz Andersen og Nikolaj Ankersø Alexandersen, kom nemlig ud på en lidt større køretur fredag i sidste uge. Til dagligt er de to mænd henholdsvis sælger hos Primo vinduer og tøjsælger i Tøjeksperten i Esbjerg storcenter.

“Jeg synes ikke, det er noget, man bør blive hyldes for. Det handler om almindelig medmenneskelighed. Vi bør hjælpe hinanden uden at forvente ros eller belønning. Det burde være en selvfølge at hjælpe,” fortæller Nikolaj Ankersø Alexandersen.

De to unge mennesker havde en aftale om at spise hos Philips forældre, så de kørte af sted. Da de skulle hjem, var vejen gennem Tjæreborg spærret, så de besluttede sige for at tage motorvejen.

Her blev de fanget i en stor kø, hvor de sad fast i længere tid.

Foran dem så de syv mennesker, der var gennemblødte i regnen sammen med nogle politifolk. De kunne ikke komme videre, da deres biler var oversvømmet længere fremme, og det så voldsomt ud.

Foto: Presse-foto.dk

“Der kom en brandmand hen til os og spurgte, om vi kunne hjælpe med at køre tre af kvinderne væk fra motorvejen. Vi rykkede vores ting fra bagsædet, og selvfølgelig sagde vi ja. Kvinderne fortalte, at deres biler var blevet totalt oversvømmet, så de havdeværet nødt til at kravle ud af vinduerne for at komme i sikkerhed,” fortæller Nikolaj Ankersø Alexandersen.

Oprindeligt skulle de to gutter bare køre de tre kvinder til afkørslen, men de valgte at tage dem med videre. En til Esbjerg Station og de andre to til Tjæreborg, hvor de blev hentet. Kvinderne var rystede, og en af dem havde endda lige fået sin nye bil i sidste uge.

Ifølge Nikolaj Ankersø Alexandersen var kvinderne mærket af situationen og lidt nervøse, hver gang de kørte igennem store vandpytter, så bad de de unge mænd om at passe på, så de ikke sad fast igen.

“Jeg har fået at vide, at vi har gjort noget godt, og at folk omkring os er stolte af, at vi hjalp. Men for mig handler det ikke om, at vi gjorde noget særligt eller ekstraordinært. Jeg gjorde bare det, jeg mener, enhver burde gøre i den situation – at hjælpe andre mennesker” afslutter Nikolaj Ankersø Alexandersen.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien