Nyhedsbrev

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

No. 31 lukker i Skolegade: Men der er nye spændende ting i vente

Af Camilla Thorenfeldt

Vi troede på Projektet! sådan lyder starten på et opslag, der for nyligt blev lagt på Facebook af natklubben No.31 i Skolegade.

“Men vi må desværre se i øjnene at No.31 ikke kan køre videre som natklub.Vi har investeret en masse penge, energi og tid i projektet, og derfor er det også med tungt hjerte, at vi må tage beslutningen og lukke ned for natklubben. Der kan være mange årsager til at det ikke gik som det skulle. Vi må forsøge at se indad. Vi har ikke været dygtige nok til at drive det koncept”, skriver de videre.

Vi har besøgt indehaver, Carsten Prisfelt, i Skolegade, og han er bestemt optimistisk i forhold til et nyt projekt i Skolegade.

Der åbner et helt nyt koncept i Skolegade

“Vi har dedikeret vores liv til bar- og nattelivet i Esbjerg, og derfor går vi i tænkeboks for at finde på et nyt koncept til Skolegade og til vores gæster, og vi er så åbne for nye ideer og forslag,” siger Carsten Prisfelt.

Og det bliver IKKE natklub, så der vil fremover være én natklub mindre i Esbjerg, som det ser ud for nu.

“Vi komme ikke til at lave en natklub med “Floor, flasker og fest” som No.31 har været kendt for. Det er der mange andre end os, der er meget bedre til at gøre, end vi er. Hvis jeg helt selv må vælge, så kunne jeg godt tænke mig, det blev en blanding af et værtshus og en bar. Et stod med et lidt mindre dansegulv, men hvor der er fokus på baren, bartenderen og gæsten. Det skal kunne mærkes i hjertet og det skal være hyggeligt,” udtaler Carsten Prisfelt.

Og indtil der kommer noget nyt, så har Esbjerg bar-og natteliv heldigvis en masse andet at byde på.

Og hvad der kommer til at være i lokalerne, må vi bare vente at se. Men allerede nu kan det afsløres, at facaden bliver lavet helt om, og det sker allerede fra næste uge af.

No. 31 lukker i Skolegade: Men der er nye spændende ting i vente

“Vi kommer til at åbne op, så du kan følge med i festen fra gaden igen. Lige som dengang hvor A-bar eksisteret. Der skal være lys ind til lokalerne og vi vil gerne gøre det hyggeligt. Det er vi helt sikre på, bliver rigtig godt,” siger Carsten.

“Vi håber at se alle, der har haft en tilknytning til stedet, og som ønsker at komme og holde en sidste fest. Torsdag d. 18. juli bliver sidste åbningsdag. Derefter lukker natklubben ned, slutter Carsten Prisfelt”

Læs pressemeddelelsen her

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien