Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Nu er det slut: Populær butik lukker i Broen Shopping

Af Camilla Thorenfeldt
Foto: Niklas Grønborg
Foto: Niklas Grønborg

Detailhandlen i Esbjergs midtby mærker fortsat udfordringerne, og nu melder shoppingcenteret Broen om et nyt tab.

Den svenske tøjkæde Monki lukker sin butik i stueetagen efter seks års tilstedeværelse i Esbjerg. Butikken har været populær og forhandler tøj til teenagere og kvinder.

Centerchefen er dog optimistisk, idet flere potentielle lejere har vist interesse for at overtage Monkis plads.

Nu er det slut: Populær butik lukker i Broen Shopping
Monki lukker i BROEN Shopping. Foto: Niklas Grønborg

“Monki performer ikke som de har gjort. De har det hårdt i Esbjerg og må desværre lukke. Vi er altid kede af, når vi skal sige farvel til lejere her på Broen Shopping, vi er som en lille familie. Men vi må se det som et naturlig udskift i branchen og have budt nogen andre indenfor. Det kommer til at give et frisk pust i centeret,” siger centerchef Janni Baslund Dam.

Monki, som er en del af H&M Group, forlader Esbjerg midt i en periode, hvor mange butikker mærker, at forbrugere ikke bruger penge som de har gjort.

På trods af dette vurderer centerchefen, at Broen klarer sig fint og håber på fremgang.

“Vi skal blive ved med at bevare den fysiske handel i butikkerne i vores dejlige by, og det vi har i Kongensgade og i Broen er noget, der er med til at gøre Esbjerg unik. Vi arbejder hele tiden på få skabt fornyelse og lytte til forbrugerne,” fortæller Janni Baslund Dam.

Og hvem og hvornår der kommer nye lejere ind i de tomme butikslokaler i Broen Shopping, det må vi vente lidt med at få afsløret.

“Det er bestemt en igangværende proces at få nye lejere ind i de tomme lokaler, og der er positive processer i gang for at finde nogen, der vil ind og være en del af Broen Shopping”, afslutter Janni Baslund Dam.

Indtil Monkis døre lukker for sidste gang tilbydes ekstra udsalg med 20% rabat på hele sortimentet.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien