Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nu på fredag: Esbjerg Energy knækker cancer, skal du være med?

Af Cecilie Winther Christiansen
Esbjerg Energy i deres Knæk Cancer trøje 2023 Foto: Niels Husted
Esbjerg Energy i deres Knæk Cancer trøje 2023 Foto: Niels Husted

Her i uge 43 er der et særligt stort fokus på at knække cancer, hvor rigtig mange i Danmark samler ind til Kræftens Bekæmpelse. Dette gælder også ved Esbjerg Energy, der sammen med Metal Ligaen igen i år har valgt at samle penge ind til Knæk Cancer.

Esbjerg Energy samler pengene ind i forbindelse med deres kamp nu på fredag, hvor de på hjemmebane i Granly Hockey Arena møder Aalborg Pirates på isen.

“Alle kender en, der enten har været eller er ramt af kræft, og dermed har haft sygdommen tæt inde på livet.

Så det er en ære, at vi igen i år er med i denne landsindsamling sammen med Metal Ligaen, og at vi dermed kan være med til at gøre en forskel,” siger Ditte Wandahl Nielsen, salgs- og marketingkoordinator ved Esbjerg Energy.

Nu på fredag: Esbjerg Energy knækker cancer, skal du være med?
Foto: Metal Ligaen

Vind en specialdesignet spillertrøje

Til kampen på fredag bliver der trukket lod mellem alle donationerne, som Esbjerg Energy har fået ind løbende og på dagen – store som små.

Her vil én heldig vinder få en af de specialdesignede Esbjerg Energy Knæk Cancer spillertrøjer, som spillerne bærer i fredagens kamp, med alle spillernes autografer og en spillerstav.

Det er en trøje, som en af spillerne har spillet i på dagen – så man får den med alt, hvad der hører til, både udseende og duft – en rigtig “gameworn” shirt.

Nu på fredag: Esbjerg Energy knækker cancer, skal du være med?
Foto: Niels Husted

Esbjerg Energy ønsker at gøre en forskel

Klubben har allerede startet deres indsamling til Knæk Cancer, og den fortsætter også ind i den kommende uge. Til kampen vil ungdomsspillere fra EIK gå rundt i Granly Hockey Arena og dele flyers ud i stedet for at sælge lodsedler, som de plejer.

EIK er dermed også med til at støtte det gode formål. Hvis man gerne vil have fingrene i en af de specialdesignede Esbjerg Energy Knæk Cancer trøjer, som de spiller i på fredag, kan man donere et valgfrit beløb ved at sende det til deres MobilePay nummer: 51309.

Esbjerg Energy vil efter weekendens kamp trække én heldig vinder, som får en “gameworn” shirt med autografer fra alle spillerne og en spillerstav. Hvis du ikke er den heldige vinder, kan du også deltage i deres trøjeauktion, hvor man kan byde på trøjerne fra næste uge af.

Alle penge der bliver doneret, samt overskuddet fra auktionen, går ubeskåret til Knæk Cancer.

Så udover at støtte de lokale gule helte på fredag, kan du også være med til at bekæmpe kræft ved at bidrage med et valgfrit beløb.

Kampen er nu på fredag klokken 19.00 i Granly Hockey Arena, hvor Esbjerg Energy møder Aalborg Pirates.

Hvad: Esbjerg Energy knækker cancer

Hvor: Granly Hockey Arena, Gl. Vardevej 82, 6700 Esbjerg

Hvornår: Fredag d. 25. oktober kl. 19.00

Støt Esbjerg Energy knækker cancer, via mobilepay nr. 51309

Køb din billet til kampen her

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.