Ny assistenttræner til EfB: Fokus på spillestil og analyse
Esbjerg fB forstærker det sportslige setup omkring førsteholdet.
Den 36-årige Morten Larsen tiltræder med øjeblikkelig virkning som ny assistenttræner og får særligt ansvar for klubbens metodiske arbejde og kampanalyser.
Kommer fra AGF
Morten Larsen har senest arbejdet som udviklingstræner i AGF, hvor han har haft fokus på at udvikle og implementere spillestil og træningsmetodik på tværs af ungdomsafdelingen. Han har gennem en årrække været en del af det aarhusianske akademi.
Nu bliver han en del af EfB’s trænerstab med fokus på struktur, planlægning og analyse – både før, under og efter kamp.
Skal styrke den røde tråd i klubben
Sportschef Sebastian Brydegaard glæder sig over tilgangen.
“Vi arbejder hele tiden på at optimere vores setup. Med Morten får vi en stærk profil ind, der kan bidrage til at hæve niveauet omkring vores træningsmiljø og den spillestil, vi arbejder målrettet med.”
Læs også: Officielt: EfB sælger topscorer Larsen skal være med til at planlægge og strukturere træningen, så EfB bliver endnu skarpere på det metodiske og systematiske. Samtidig får han en central rolle under kampene, hvor han skal understøtte trænerteamet med live-analyser.
“Det er et vigtigt redskab i vores ambition om at være så velforberedte og detaljeorienterede som muligt,” siger Brydegaard.
Aaby stopper i EfB
Samtidig meddeler klubben, at Søren Aaby har valgt at søge nye udfordringer og stopper som fodboldanalytiker i EfB.