Ny ejer på vej: Bageri solgt i Esbjerg
I mere end et årti har parret Henrik og Laila Hjort Pedersen stået i spidsen for BrødBoxen i Esbjerg.
Men i løbet af 2026 er det slut.
I en video på Facebook fortæller parret, at de har solgt BrødBoxen, der har til huse i Torvegade i Esbjerg.
“Vi er lige kommet til at sælge vores bageri,” fortæller Henrik Hjort Pedersen i videon.
De forklarer, at de længe har overvejet at sælge bageriet, og nu er beslutningen taget.
Samtidig fortæller de, at de er glade og lettede over beslutningen.
“Vi vil gerne, at BrødBoxen skal blive ved med at være Brødboxen, men vi måtte erkende, at det ikke er os, der skal blive ved med at drive det. Vi har været igennem noget privat, så vores overskud er ikke det samme længere,” forklarer Laila hjort Pedersen.
Derfor tog parret en samtale tidligere på året med en af deres tidligere elever.
Han ville gerne købe BrødBoxen, og nu er aftalen underskrevet.
I første omgang bliver han ansat hos BrødBoxen, og fra 1. november overtager han butikken.
De forsikrer, at den nye ejer vil drive bageriet videre i samme ånd som hidtil.
Læs også: Ny æra for Grønnegården: Esbjergs ældste børnehave går nye veje