Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ny friskole nær Esbjerg: Her er den nye Skoleleder

Sisse_02

I januar blev det besluttet, at Egekratskolen i Grimstrup skal lukke ved skoleårets udgang.

I lang tid var lukningen på tegnebrættet, og derfor begyndte lokale kræfter i Grimstrup at undersøge, hvordan der stadig kunne være skole i byen.

Når næste skoleår begynder, er Grimstrup Friskole en realitet, og nu kan skolens bestyrelse præsentere en vigtig person på den nye friskole.

Sisse Bolding er nemlig ny skoleleder for Grimstrup Friskole.

Hun er uddannet lærer og speditør, og hun har erfaring fra både skoleverdenen og erhvervslivet og brænder for at skabe en skole, hvor faglighed, fællesskab og trivsel går hånd i hånd.

Ny friskole nær Esbjerg: Her er den nye Skoleleder
Foto: Grimstrup Friskole

“Vi er rigtig glade for, at vi nu kan præsentere en skoleleder. Når vi har talt med andre friskoler, har de fortalt, hvor vigtigt det er at finde en skoleleder, der brænder for projektet, og det må vi sige, at det har vi fundet,” fortæller Kimmie Kristiansen, der er næstforperson for Grimstrup Friskole.

En af de lokale

Sisse Bolding er et velkendt ansigt i Grimstrup og omegn.

Hun har været formand for skolebestyrelsen på Egekratskolen og lægger mange timer i det lokale foreningsliv i byen.

“Sisse var også en del af den oprindelige initiativgruppe bag Grimstrup Friskole. Hun kender skolens værdier og visioner og har været med til at forme grundlaget for det fællesskab, vi står på. Hun kommer med et stærkt engagement, tydelige værdier og stor menneskelig indsigt,” siger Kimmie Kristiansen.

Kimmie Kristiansen fremhæver, at hendes baggrund som både lærer og speditør som en gevinst for Grimstrup Friskole.

“Hun har nogle rigtig gode kompetencer i forhold til administration, overblik og planlægning, og det er værdifuldt for en skoleleder. Der er både den pædagogiske del, men der er også ledelsesdelen. Og så er hun god til at skabe relationer. Mange af de kommende elever kender hende allerede, fordi hun er så engageret i lokalsamfundet,” siger Kimmie Kristiansen.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.