Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ny keeper i EfB: Henter landsholdsspiller i Skotland

mccrorie-robby-1024x683
Foto: EfB

Mandag aften kan EfB-fans se frem til et nyt ansigt mellem stængerne i kampen mod HB Køge,

På Blue Water Arena kan fans byde velkommen til den skotske topkeeper Robby McCrorie. Det skriver EfB i en pressemeddelse.

Han kommer til klubben på en lejeaftale fra den skotske klub Kilmarnock FC.

27-årige Robby McCrorie har senest været udtaget til det skotske A-landshold og kommer med erfaring fra både Rangers FC og Kilmarnock FC.

EfB har sikret sig en option, der kan gøre skiftet permanent til sommer, hvis samarbejdet viser sig at være det rette match.

En vigtig brik

Sportschef Sebastian Brydegaard er begejstret for tilgangen og ser McCrorie som en vigtig brik i klubbens fremtidige satsning.

“Vi ønsker i EfB at stå så stærkt som overhovedet muligt på alle positioner både på kort og lang sigt. Robby har stået på højeste niveau i Skotland, i europæiske kampe og er spil til A-landsholdet, og vi ser ham som en spiller, der både kan bidrage med sine kompetencer og erfaring samtidig med, vi tror på, han kan udvikle sig yderligere i vores miljø,” siger Sebastian Brydegaard.

Efter hurtig sagsbehandling fra Esbjerg Kommune er alle papirer på plads, og McCrorie er spilleberettiget til mandagens hjemmekamp mod HB Køge.

“Jeg er virkelig glad for at være her i EfB, hvor jeg er blevet præsenteret for et spændende projekt. Jeg har haft gode snakke med folk i klubben, og jeg er sikker på, dette skifte er det rigtige skridt for mig. Det bliver samtidig spændende for mig at spille i udlandet for første gang i min karriere, og det er noget, jeg ser frem til. Men først og fremmest handler det om at komme godt i gang her i Esbjerg og lære holdkammeraterne at kende og vise fansene, hvad jeg står for.” siger Robby McCrorie.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.