Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ny mand ved roret: Store ambitioner for SEA

1000000131-768x1024
Foto: PR-foto

Syddansk Erhvervsakademi har fået ny formand. Valget er faldet på John Sørensen, der de seneste 18 måneder har været næstformand i bestyrelsen, og som nu overtager posten efter Johanne Gregersen.

For Esbjerg-profilen, der blandt andet også sidder i bestyrelsen for Esbjerg Havn, handler opgaven om at bygge videre på det fundament, som allerede er skabt.

Overtager efter Johanne Gregersen

John Sørensen er udpeget til bestyrelsen af Dansk Industri og har gennem halvandet år været en del af ledelsen på Syddansk Erhvervsakademi, også kendt som SEA.

Nu er han valgt som ny formand, mens Johanne Gregersen fortsætter som næstformand frem til april 2027.

“Jeg har brugt de seneste 18 måneder på at lære SEA at kende, og mit klare billede er, at det er en utrolig veldrevet institution med en meget dygtig ledelse og stærke medarbejdere. Johanne Gregersen har gjort et exceptionelt flot arbejde som formand, og jeg vil gøre, hvad jeg kan for at løfte den arv videre,” siger John Sørensen.

En af de vigtigste opgaver bliver ifølge den nye formand at sikre, at uddannelserne fortsat matcher behovene hos virksomhederne i Syd- og Sønderjylland.

“SEA uddanner dygtige unge mennesker til en fremtid, hvor virksomhederne får brug for nye kompetencer. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden har en finger på pulsen og udvikler uddannelser, der matcher det, arbejdsmarkedet efterspørger.”

Han peger blandt andet på cybersikkerhed som et område, hvor virksomhedernes behov allerede er tydelige.

Kunstig intelligens bliver samtidig et af de emner, som kommer til at fylde mere i de kommende år.

Ifølge John Sørensen bliver det afgørende, hvordan uddannelsesinstitutionerne forholder sig til den teknologiske udvikling.

“AI er noget, de studerende i stigende grad vil møde, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Derfor bliver det vigtigt, hvordan vi som uddannelsesinstitution forholder os til og integrerer AI i uddannelserne.”

Vil fastholde antallet af studerende

En anden vigtig opgave bliver at tiltrække og fastholde studerende i en tid, hvor demografien udfordrer flere uddannelsesinstitutioner.

John Sørensen håber, at SEA kan fastholde det nuværende antal studerende og samtidig fortsætte udviklingen.

“Vi skal være dygtige til at tiltrække unge mennesker til SEA. Min ambition er, at vi som minimum fastholder det antal studerende, vi har i dag, og samtidig fortsætter med at udvikle os.”

Samtidig med formandsskiftet er tre nye medlemmer trådt ind i SEA’s bestyrelse.

Det drejer sig om Kirsten Von Wildenradt, medejer af kommunikationsbureauet Kalb og næstformand i Tønder Erhvervsråd, Martina Siemer, HR-chef hos Saab i Sønderborg, samt Frank Bondorph, områdedirektør i AL Sydbank i Esbjerg.

Bestyrelsen er udpeget for de kommende fire år.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.