Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ny profil til EfB: Ung spiller skifter fra FCM

karoline-kamp-jensen-1024x607
Foto: EfB

Esbjerg fB fortsætter oprustningen af kvindeholdet og henter nu endnu en ung profil til truppen.

Denne gang er det den 20-årige Karoline Kamp Jensen, der skifter til klubben fra FC Midtjylland.

Karoline er en driblestærk og eksplosiv kantspiller, som også kan dække positioner længere fremme i banen.

Hun har fået sin fodboldopdragelse hos FC Midtjylland og har siden 10. klasse været en del af klubbens system gennem ISI Efterskole. Med sig til Esbjerg bringer hun både erfaring og et offensivt udtryk, der matcher EfB’s ambitioner.

Hurtig, teknisk og farlig én mod én

Hos EfB har man længe haft øje på Karoline Kamp Jensen, og tilgangen bliver set som endnu et vigtigt skridt i udviklingen af et slagkraftigt kvindehold.

“Vi har fulgt Karoline i en længere periode, og vi er meget tilfredse med at kunne tilføje hende til vores trup. Hun er hurtig, driblestærk med begge ben og rigtig dygtig i én mod én-situationer – alt sammen kvaliteter vi lægger stor vægt på offensivt. Samtidig har hun en stærk træningsmentalitet og en god evne til at spille relationelt med sine medspillere,” siger Kristian Kamp, Chef for EfB Elite Kvinder & Akademi.

Motiveret af klubbens ambitioner

For Karoline selv er skiftet til Esbjerg et nyt kapitel, hvor hun ser frem til at tage næste skridt i sin udvikling som spiller.

“Jeg ser meget frem til at blive en del af EfB. Det er tydeligt, at klubben har ambitioner og investerer i kvindefodbolden, hvilket motiverer mig. Jeg glæder mig til at bidrage med mine styrker i en spillestil, der passer godt til mig, og til at fortsætte min egen udvikling,” siger Karoline Kamp Jensen.

Med tilgangen af Karoline Kamp Jensen markerer EfB endnu engang, at kvindesatsningen er alvorligt ment – og at truppen bliver både bredere og skarpere for hver uge, der går.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.