Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ny redningsstation på Esbjerg Havn: Her begynder byggeriet

638122183_1383911373775589_4529113876613981214_n
Foto: Esbjerg Havn

En ny og markant redningsstation er på vej helt yderst på Esbjerg Havn.

Efter mange møder, tegninger og dialog er valget faldet på Aarsleff som totalentreprenør, og ved udgangen af april går arbejdet med den nye station for Rst. Esbjerg i gang. Det skriver Esbjerg Havn på Facebook.

Byggeriet bliver alt andet end traditionelt. Stationen opføres ude i vandet med en fast gangbro ud til en flydebro, hvor den kommende store redningsbåd skal ligge til daglig.

Derudover etableres en beddingsrampe til den mindre redningsbåd, så mandskabet hurtigt kan komme af sted, når alarmen lyder. Den nye, store redningsbåd forventes at ankomme i slutningen af 2027, og der er også nye redningsbåde på vej fra Baltic Workboats, hvor den første efter planen står klar i starten af 2027.

Indvendigt bliver den nye station indrettet med både funktionalitet og mandskabets hverdag for øje. I stueplan bliver der garage til SAR-bilen, bådhal til FRB18 samt våd- og tør omklædning til redningsfolkene.

På første sal kommer der en stor, åben messe, kontorer og vagtrum, så mandskabet både kan arbejde, være på vagt og samles mellem opgaverne.

Placeringen yderst på havnen betyder, at der er tænkt ekstra meget robusthed ind i projektet.

Stationen ligger helt forrest, når Vesterhavet viser tænder, og konstruktionen skal kunne tåle både blæsevejr og stormflod mange år frem. Samtidig bliver det sjette gang siden 1907, at redningsstationen får placering på Esbjerg Havn.

Forventningen er, at den nye redningsstation står færdig sommeren 2027. Undervejs fremhæves det gode samarbejde med ETK og Sweco, hvor lydhørhed og inddragelse har været kendetegnende for projektet.

Der er også bevilliget en fjerde fastansat til redningsstationen, så beredskabet styrkes yderligere, når de nye rammer og redningsbåde er på plads.

Esbjerg Havn melder, at man ser frem til at følge byggeriet tæt og til at se den nye redningsstation tage form som et synligt fyrtårn for sikkerheden på havnen.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.