Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ny rute fra Esbjerg: Snart kan du flyve direkte til denne europæiske by

bd724374-b53d-45a2-8c21-1532253ca013-1024x612
Foto: Esbjerg Kommune

Til august får Esbjerg en ny direkte flyforbindelse til den hollandske by Groningen, når det finske selskab LYGG åbner en rute mellem de to Nordsøbyer.

Ruten er målrettet virksomheder i offshore, maritim og energisektoren, der i dag bruger lang tid på at komme frem og tilbage mellem projekter på tværs af regionen. Det skriver Esbjerg Lufthavn i en pressemeddelelse.

Konstitueret lufthavnschef i Esbjerg Airport Allan Dahl Leiberg glæder sig over, at ønsket om en direkte forbindelse nu bliver til virkelighed.

“Vi er meget glade for at åbne den nye rute. Forbindelsen har længe været efterspurgt af energisektoren. Vi ser derfor et stort potentiale i at kunne skabe en bæredygtig rute, der følger markedets behov og binder vigtige knudepunkter i energisektoren sammen,” siger han.

Ny rute fra Esbjerg: Snart kan du flyve direkte til denne europæiske by

Ifølge Allan Dahl Leiberg vil den nye rute blandt andet reducere rejsetiden og gøre det lettere at rejse mellem forskellige installationer og projekter i Nordsøregionen.

Fokus på Nordsøindustrien

Bag ruten står LYGG, som arbejder med at forbinde regionale erhvervshubs, hvor der er et konkret behov for direkte transport. Stifter Roope Kekäläinen peger på, at netop forbindelsen mellem Esbjerg og Groningen længe har været besværlig.

“Virksomhederne i Nordsøindustrien arbejder på tværs af landegrænser. Rejser mellem de to centrale knudepunkter har dog ofte været forbundet med besvær på grund af lange rejsetider, skift mellem flere forskellige former for transport og generel driftsusikkerhed. Det ændrer sig nu,” fastslår han.

Virksomheder kan allerede nu booke flexbilletter via LYGGs hjemmeside. Modellen er udviklet til blandt andet offshorebranchen, hvor rejseplaner ofte ændrer sig med kort varsel.

“LYGGs mål er enkelt. Vi vil spare tid, gøre det nemmere at rejse og skabe mere forudsigelige billetpriser. Vores flexbilletmodel kombinerer faste priser med den fleksibilitet, virksomhederne har behov for,” siger Roope Kekäläinen.

Flyplanen er tilrettelagt med særligt fokus på crewrotationer og forretningsrejser i Nordsøindustrien, og planen vil blive justeret i takt med efterspørgslen.

Tre ugentlige afgange

Den første afgang mellem Esbjerg og Groningen bliver den 4. august 2026. Herefter vil der være afgange mellem de to byer tirsdage, onsdage og torsdage.

For Esbjerg Airport er det en ekstra fordel, at flyet, der skal betjene ruten, får base i lufthavnen.

“Flyet, der bruges til Groningen, får base i Esbjerg. Det er en væsentlig fordel for os. Det giver mulighed for løbende at tilpasse både denne rute og potentielt andre forbindelser fra Esbjerg i takt med markedets behov og udvikling,” siger Allan Dahl Leiberg.

Forbindelsen mellem Esbjerg og Groningen bliver samtidig en del af LYGGs arbejde med at opbygge en samlet Nordsørute.

Målet er på sigt at binde flere regionale erhvervscentre sammen på tværs af Nordeuropa med direkte ruter, der følger virksomhedernes daglige behov.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.