Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ny scene og fuldt program: Vesterland klar med årets musik

Foto: Emil Nørgaard
Foto: Emil Nørgaard

Fanø Vesterland har netop løftet sløret for årets fulde program – og en spændende nyhed. Publikum kan i år glæde sig til hele 40 indslag fordelt over to dage, når festivalen løber af stablen i september.

En af de store nyheder er introduktionen af en helt ny scene: Øscenen.

Den føjer sig til de allerede etablerede Drømmescenen, Teltscenen og Himmelscenen, og bringer dermed det samlede antal scener op på fire.

På disse vil publikum kunne opleve 36 koncerter og fire talks med den kendte TV-journalist Anders Agger.

Festivalens program byder desuden på to “TBA” – altså endnu hemmeligholdte musiknavne – der tilføjer et ekstra lag af spænding og overraskelse til oplevelsen.

Som optakt til offentliggørelsen blev yderligere fem kunstnere tilføjet plakaten: Emma Sehested Høeg, News, Bathsheba, Dicte og Sebastian Wegener.

Mangfoldighed og kvalitet

Ifølge festivalens direktør og arrangør, Jesper Møller, repræsenterer navnene både mangfoldighed og kvalitet.

“Med denne pulje af vidunderlige artister er der både noget nyt, noget velkendt, noget pop og noget råt. Jeg er både ydmyg og taknemmelig over, hvad dansk musik har at byde på – og at vi får lov til at præsentere så meget god musik her på Vesterland, er helt særligt for mig,” siger han.

Ny scene og fuldt program: Vesterland klar med årets musik

Udover det musikalske program kan publikum se frem til nye tiltag og forbedringer på festivalpladsen, som vil blive præsenteret i løbet af august.

Vesterland har de seneste år markeret sig som en festival med fokus på musik, mad og mennesker – og 2025 ser ud til at blive endnu en stærk udgave.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.