Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nye ejere i Esbjerg: Tandlægeklinik får nye ansigter

Luma-og-Mohammed-e1777029740531-1024x565
Foto: PR-foto

Der er kommet nye ejere bag Godt Smil-klinikken i Esbjerg.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Godt Smil Tandlægerne.

De erfarne tandlæger Luma Zaid Abdulkareem og Mohammed Saadi Al-Obaidi har overtaget klinikken på Kongensgade 46 og markerer dermed starten på et nyt kapitel for klinikken.

Med 15 års erfaring og fokus på både faglig kvalitet og patienttryghed er ambitionen at videreudvikle klinikken, blandt andet gennem investeringer i nyt udstyr og moderne materialer.

Lokale tandlæger overtager klinikken

De to nye ejere er bosat i Esbjerg og blev blandt andet valgt på baggrund af deres erfaringer fra en Godt Smil-klinik i Brørup.

Siden overtagelsen har de arbejdet målrettet med at løfte klinikken.

Der er blandt andet investeret i nyt udstyr og moderne materialer, som skal sikre et højt fagligt niveau.

Samtidig er der fokus på at opbygge et velfungerende team, hvor opgaverne fordeles effektivt, og hvor medarbejderne trives.

Som en del af indsatsen er der ansat en klinikkoordinator, som også har ansvar for elever.

“Vi vægter faglig udvikling og struktur utroligt højt. Ved at prioritere elevuddannelse og have en dedikeret ansvarlig for vores elever sikrer vi, at den næste generation af klinikassistenter bliver klædt ordentligt på,” siger Mohammed Saadi Al-Obaidi.

Nye ejere i Esbjerg: Tandlægeklinik får nye ansigter
Foto: PR-foto

De to ejere har hver deres faglige fokusområder.

Luma Zaid Abdulkareem arbejder blandt andet med at skabe tryghed for patienter, der kan finde tandlægebesøg ubehagelige, mens Mohammed Saadi Al-Obaidi har erfaring inden for flere behandlingsområder og særligt interesse for rodbehandlinger.

“Vores fælles vision er at tilbyde behandlinger af høj kvalitet til priser, hvor alle kan være med. Vi mener, at alle fortjener et godt smil, og det kræver, at patienten føler sig både tryg og økonomisk veltilpas i stolen,” siger Luma Zaid Abdulkareem.

Godt Smil Tandlægerne har klinikker over hele landet og er en af Danmarks største tandlægekæder.

Klinikken i Esbjerg bliver dermed en del af en større organisation, men med lokale ejere i spidsen.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.