Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nye kunstnere afsløret: Bork Festival klar med stærke navne

38164193_2316166718410517_2882531098431062016_o-1024x683
Bork festival / Foto: Bork festival

Bork Festival har netop sat endnu flere navne på årets program og byder velkommen til fire markante kunstnere, der hver især sætter deres præg på den danske musikscene.

Saveus, Artigeardit, Lord Siva og Juncker er alle klar til at indtage scenen, når festivalen til sommer løber af stablen, oplyser festivalen i en pressemeddelse.

Med de nye tilføjelser spænder festivalen over både pop, hiphop, følsom sangskrivning og folkekære klassikere.

Det betyder, at publikum kan se frem til et musikprogram, der rammer bredt og samler både unge og voksne festivalgæster.

Blandt de nye navne finder man Artigeardit, der de seneste år har markeret sig som en af Danmarks mest markante rappere.

Med det anmelderroste album “ÆTEREN” og en optræden på Roskilde Festivals Orange Scene i bagagen, er der lagt op til en energisk koncert, når han gæster Bork Festival.

Også Saveus, alias Martin Hedegaard, er klar til at give publikum en oplevelse ud over det sædvanlige.

Efter et år med store radiohits og udsolgte koncerter tager han sin særlige blanding af storslået vokal og visionær produktion med til Bork.

Saveus er kendt for at skabe en intens stemning, hvor publikum bliver en del af showet.

Lord Siva er endnu et stærkt navn på plakaten. Med hits som “Paris”, “Solhverv” og “Stjernerne” samt det nye album “Unge Vind” kan publikum se frem til en koncert fyldt med både stemning og dansable numre.

Endelig kan festivalgæsterne glæde sig til at opleve Juncker, der med sange som “Havana” og “Mogens og Karen” har skrevet sig ind i danskernes bevidsthed. Juncker er kendt for sin skarpe poesi og evne til at ramme publikum med både nærvær og musikalsk nysgerrighed.

Med offentliggørelsen af de fire nye navne tager Bork Festival hul på programmet for 2026.

Festivalen lover, at der er flere musikalske overraskelser på vej, og at sommerens program kommer til at byde på noget for enhver smag.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.