Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nye tal afslører: Esbjerg bryder mønsteret

Indbrud
FOTO: arkiv

Nye tal fra Danmarks Statistik viser en markant nedgang i antallet af indbrud i Esbjerg Kommune i årets andet kvartal.

Faktisk er antallet halveret sammenlignet med samme periode sidste år. Men selvom pilen peger nedad, advarer Bo trygt mod at slække på forberedelserne – især her i ferietiden.

Fra 90 til 43 indbrud på ét kvartal

I 2. kvartal 2024 blev der anmeldt 90 indbrud i Esbjerg Kommune. I år er tallet faldet til 43 – et fald på 52 procent. Det betyder, at Esbjerg ligger under lands- og regionsgennemsnittet, og at kommunen nu har 37 indbrud pr. 100.000 indbyggere.

Set over hele første halvår ligger Esbjerg nu på 88 indbrud, mod 178 sidste år. Det er et fald på 51 procent.

Bo trygt: Vi er ikke i mål endnu

Hos Bo trygt, som er et fælles initiativ mellem TrygFonden, Realdania og en række kriminalpræventive aktører, glæder man sig over den generelle nedgang. Men man hæfter sig også ved, at tallene dækker over store lokale forskelle – og at der stadig er for mange, som bliver ramt.

“Antallet af indbrud har været faldende de senere år. Det er meget positivt og viser, at det virker, når danskerne indbrudssikrer deres hjem og hjælper hinanden i boligkvartererne. Men vi er ikke i mål,” siger programchef Britt Wendelboe fra Bo trygt.

Sommerferie er højsæson for indbrud

Lige nu står mange hjem tomme i forbindelse med sommerferien, og det øger risikoen for indbrud. Bo trygt opfordrer derfor til, at man forbereder sig – og ikke mindst taler med naboerne, inden man tager af sted.

“Vi skal ikke være utrygge for at tage på ferie. Men vi skal forberede os. Små tiltag kan gøre det markant sværere for en tyv at komme ind,” siger Britt Wendelboe.

Nationalt fald – men lokale udsving

På landsplan blev der anmeldt 2.730 indbrud i private hjem i andet kvartal af 2025. Det er 8 procent færre end året før. Men ser man på hele første halvår, ligger niveauet nogenlunde stabilt – hvilket understreger, at udviklingen er ujævn og præget af lokale forhold.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.